In english pleaseLuk

Vi bruger vi cookies - bl.a. til at samle statistik. Vi begynder, når du klikker dig videre eller lukker denne boks. Du kan sige nej tak til cookies her. Læs mere om cookies.

 

 

FØRSTE DEL AV APOSTLENES GERNINGER HØRER MED TIL JESU FØRSTE UNDERVISNING

Dato for offentliggørelse
13 Aug 2013 23:12
Forfatter
Oskar Edin Indergaard

FØRSTE DEL AV APOSTLENES GERNINGER HØRER MED TIL JESU FØRSTE UNDERVISNING.
Fra boken Jesu Gjenkomst. Bind 5. av Oskar Edin Indergaard. 
Oversatt til dansk av Uffe Nissen, Danmark.

 

 PETER VIDEREFØRTE JESU FØRSTE UNDERVISNING. Denne undervisning er to delt med henblik på frelse og retfærdigheds begrebet. En måtte holde Jesu lære, for at blive frelst. I tillæg til dette måtte en komme til en personlig tro på Jesu fra Naseret.

 Dette budskab kommer godt frem i Ap.Gerninger,10,35, hvor der står flg.: "Men blandt ethvert folkeslag (alle mennesker) tager han imod den som FRYGTER HAM og GØR RETFÆRDIGHED (holder loven). (Dette er lovens retfærdighed).

 Ham giver alle profeterne det vidnesbyrd at hver den SOM TROR PÅ HAM, får syndernes forladelse ved hans navn. (Dette er Guds retfærdighed)" Ap. Gr. 10:43.

 Disse to Skriftsteder giver et godt billede af det dobbelte retfærdigheds billede, som er beskrevet i første del af Ap. Gerninger. Dette er sidste gang, Rigets evangelium er beskrevet som forkyndt i Ap. Gerninger.

 Det var Peter, Jakob, Johannes og de andre apostle, som skulle forkynde Rigets evangelium til jøderne. Det var et tilbud om, at Jesus ville komme tilbage og oprette Riget for Israel for jøderne, hvis jøderne omvendte sig som helt folk og ikke bare som enkeltindivider.

 Så fat da et andet sind (anger) og vend om, for at deres synder må blive udslettet, så husvalelsens tider (1000 års riget) Kan komme fra Herrens åsyn, og han kan sende den for jer forud forkyndte Messias, Jesus, som himmelen skal huse indtil de tider da alt det bliver genoprettet som Gud har talt om ved sine hellige profeters mund fra tidsalderlige dage. Ap. Gr. 3:19-21.

   Og de holdt fast ved APOSTLENES LÆRE og ved samfundet, ved brøds brydelsen og ved bønnerne. Ap. Gr. 4:42. Denne forkyndelse stod ved magt helt inntil Jerusalems ødeleggelse i året 70 etter Messias.

 

  På apostelmødet i Jerusalem i 49-50 efter Messias blev grænserne mellem:

 

A.Rigets evangelium og

B.Det Paulinske evangelium trukket op.   PÅ DETTE MØDE BLEV FLG. BESTEMT:

 

a)                   Peter, Jakob og Johannes og apostlene skulle gå til jøderne og til den messianske forsamlingen med evangeliet om nåden. I tillæg til dette skulle jøderne holde dele af Moseloven og Jesu undervining  i vandringen som troende. Dette er JØDERNES EVANGELIUM eller RIGETS EVANGELIUM. Det er det det samme som judaistenes evangelium. Det blir kalt for "OMSKJÆRELSENS EVANGELIUM". (Gal.2,7-8.)

 

b)                   Paulus og Barnabas skulle gå til hedningerne og jødene i diasporaen (Efraim) med evangeliet om den frie nåde. Dette evangelium blev kaldt for "UOMSKÆRELSENS EVANGELIUM"; Gal.2,7-8, "tvært imod: Da de så at det var mig betroet at forkynde uomskærelsens evangelium, ligesom Peter omskærelsens (evangelium)."Dette er HEDNINGERNES EVANGELIUM i den frie nådes tids husholdning.

   (I parentes gør vi opmærksom på at Gal.2,7-8 er forkert oversat i de fleste af vore Bibler, og grunden til det er det faktum at vore Bibel oversættere ikke har forstået, at der er forskel på jødernes evangelium i Rigets forkyndelse og hedningernes evangelium i den frie nådes tidsperiode. (Se kapitlet: Apostelmødet i Jerusalem.) 

 

 

                                   

                                        

                           DE 4 EVANGELIER HØRER MED TIL JESU FØRSTE UNDERVISNING

                                              

 

   At de såkaldte synoptiske evangelier hører med til Jesu første undervisning, og at indholodet ide først og fremmest angår oprettelsen af Riget for Israel oG de frelses prinsipper som vil være i dette rige, er en selvsagt ting. Dette har vi allerede berørt, så det skal ikke gentages her.

   Vedrørende Johannes evangeliet, så er det GALT at skille deT fra de 3 første evangelier og hævde at det hører med til en ANDEN TRADITION end de såkaldte SYNOPTISKE evangelier. Ordet "synopse" betyder "samme syn" eller "fælles syn".)

   De 4 evangelier hører alle med til Jesu forkyndelse, og vi skal ikke skille dem fra hverandre. De udfylder hverandre og peger på Jesus ud fra forskellige synsvinkler:

 

a)                             Mattæus evangeliet betegner Jesus som KONGEN i Riget for Israel

b)                             Markus evangeliet peger på Jesus som TJENEREN, som skulle tjene jødefolket i Riget for Israel.

c)                             Lukas evangeliet peger på Jesus som SANDT MENNESKE.

d)                             Johannes evangeliet peger på Jesus som GUD og GUDS SØNN.

 

   Når vi ser på Johannes evangelium isoleret, er det ikke vanskelig at få øje på Rigets forkyndelse i det. Vi kan se den i en rekke sammen hænge og udsagn, men når vi ved at dette evangelium skal ses i sammenhæng med de tre første evangelier, forstår vi at dette evangelium også hører med til Rigets forkyndelse.

 

 

                              JAKOBS BREV HØRER MED TIL  JESU FØRSTE UNDERVISNING

 

   Jakob var Jesu bror. Han hørte ikke med til de 12 apostle, men han blev efterhånden den ledende i den messianske forsamling (synagogen) i Jerusalem. Han kom til en personlig tro på Jesus, og han efterfulgte nøje den jødiske lov i sin vandring som troende jøde, og krævede at jøderne skulle gøre det samme. Det var IKKE NOK for jøderne at de kom til tro på Jesus. De måtte også leve i samsvar med den jødiske lov. Det nådebegreb som han forkyndte, var to delt.

   Hans forkyndelse tog sigte på at Jesus skulle komme tilbage, dømme verden og oprette Riget for Israel.

   Hans undervisning vil blive aktuel igen i endens tid, efter at den kris.tne menighed er bortrykket til himmelen.

   Jeg vil i den forbindelse citere noget af det som E.W.Bullinger skrev i Companion Bible, side 1847: "Den tydelige jødiske karakter i undervisningen markerer at brevet er blevet skrevet i en TIDLIGERE PERIODE af Apostlenes Gerningers historie, og det er værd at lægge mærke til at den læremæssige tone følger tæt op til de moralske regler i Bjergprædikenen. (Mat.5-7.)

   I dage, som ikke er langt borte, vil brevet appellere til Israel, når Rigets evangelium nok engang vil blive annonceret. Prædikanterne vil igen blive givet "kræfterne" fra Pinsefestens dage, således som det kommer til udtryk i Jakobs brev 5,14-15. "

 

   Jakobs brev hører med til Jesu første undervisning, og den indeholder derfor ikke den frie nåde og de Ny.testamentlige hemmeligheder. Meget af indholdet i brevet er sat til side i indeværende tids periode, men i endens tid skal de messianske jøder studere og læse det, for det angår ende tiden, dommen og oprettelsen af Guds Rige. GUD HAR IKKE GLEMT SIT EJENDOMSFOLK.

   Dette betyder naturligvis ikke at vi ikke skal læse Jakobs brev i vor tids husholdning. Vi skal læse alt det som står i Bibelen, men dersom vi skal have det fulde udbytte af Guds ord, må vi fordele det efter sin egenart i forhold til tids perioderne.

   Jakobs brev er sandsynligvis det ældste Skrift i N.T. Det er kanske skrevet så tidlig som år 45 efter Messias.

   I min bog: Jesu Gjenkomst bind 4: Kapitel: Jakobs brev er nær knyttet til Mose loven og til endens tid; har jeg skrevet udfyldende om Jakobs teologi, så det skal jeg ikke gentage her.

   Det er Moseloven som pagt, som er ophævet i vor tidsperiode. Dette betyder ikke at alt indholdet i den må forandres, eller ikke længere er aktuelt. Moseloven er ikke ophævet, men dele af den er forandret i vor tid. (Se kapitlet: Apostelmødet i Jerusalem.)

 

 

                                                                  DE JØDISKE SKRIFTER

 

   Jesu første forkyndelse har sin baggrund i SAND JØDEDOM og i det som Gud formidlede gennem Jesus. Der findes næsten ikke et udtryk eller en tanke i Jesu undervisning som vi ikke kan finde parlleller til i de rabbinske Skrifter. Dette viser at Jeus var en JØDISK RABBINER, som stod midt i jødedommen i sin undervisning.

   Dette viser også hvor vigtigt det er at vi kender til de jødiske Skrifter fra den anden tempels periode. Den var 516 før Messias og til år 70 efter Messias. Denne periode danner den jødiske baggrund for rabbinernes. Jesu og de andre apostles undervisning. Dette gælder også Paulus.

   Der er en som har sagt: At det mest fornuftige vi kristne kan gøre nu, er at granske Skrifterne og sætte os ind i dem.

   Ved siden af dette er det af stor betydning at vi har kendskab til Græsk og det Hebraiske sprog, for når Bibelen bliver oversat til andre sprog, svækkes de bibelske tanker og indholdet i den.

   Vi skal i det flg, nævne de vigtigste af de jødiske Skrifter udenom Bibelen:

 

1.)     De forskellige Targumene. Dette er både oversættelser af dele af Tanach til aramarisk og kommentaerne til indholdet. De blev forfattet i tidsrummet fra 200 år før Messias og til 200 år efter Messias. Den ældste som vi har, er Targum Onkelos. Den går tilbage til det andet århundrede før Messias og indeholder de 5 Mosebøger. Vi har ingen Targum som dækker hele Tanach.

 

2.)     Mishnah. Selve ordet betyder "gentaget studium" eller "repettion. Det er den ældste udgave af den jødiske mundtlige lov. Den er skrevet af en række rabbiner, og den er blevet samlet ca. år 200 efter Messias af rabbiner Jehuda Ha-nasi. Den representerer forskellige mundtlige traditioner og går helt tilbage til 450 før Messias til Ezras tid

       Den består af 6 hoveddeler, som er kaldt Sedarim. Disse er igen opdelt i 63 traktater eller kapitler:

 

a.)                          Den første del omhandler Guds dyrkelsen og loven om jordbrug og tiende.

b.)                         Den anden omhandler højtiderne og sabbatten. 

c.)                          Den tredje omhandler ægteskabslovene.

d.)                         Den fjerde omhandler den borgerlige strafferet.

e.)                          Den femte omhandler bestemmelserne om ofringerne.

f.)                           Den sjette del omhandler lovene om rent og urent.

 

3.)     Talmud. Selve ordet betyder  "studium" eller "lærling". Den består af Mishnah, som er den mundtlige lov, og Gemara, som er en kommentar il Mishnah.

   Der er to Talmuder. Det er den jødiske og Den Babylonske Talmud. Den babylonske Talmud er tre gange så omfangsrig som Den jødiske Talmud.

   Den jødiske Talmud omhandler 39 af de 63 traktater i Mishnah. Den babylonske Talmud omhandler 36,5 af Mishnah traktater. Gemara er meget større i Den babylonske Talmud. Gemara er meget større i Den babylonske Talmud end i Den jødiske Talmud.

   Den jødiske Talmud blev fuldført ca. år 400 e. Messias. Den babylonske Talmud blev forfattet i tidsrummet 200 - 500 efter Messias.

   Vi kan også tilføje at i 1631 blev Talmud omarbejdet af jøder og katolikker. De mange negative udsagn om Jesus er blevet fjernet, fordi disse blev brugt til at retfærdiggøre forfølgelsen af jøderne på denne tid. (Det samme var tilfældet med Maimonides 14 store binds værk: Mishne

Torah.

 

4.)     Midrahs. Det er kommentarer af hele indholdet i Tanach. Den strækker sig fra år 100 e. Messias og frem til 1600 tallet. Midrashim er flertals formen.

 

5.)     Dødehavsrullerne. Disse er nedskrevet i tidsrummet fra ca. 100 år før og til 69 efter Messias. De består af 800 forskellige dokumenter og næsten alt er skrevet på hebraisk. Dette viser også at hebraisk var det religiøse sprog på Jesu tid og ikke aramarisk, som det er blevet hævdet.

      De blev fundet i tidsrummet 1947 til 1956 i 11 forskellige huler i Qumran, som ligger ved den nord - vestlige ende af Dødehavet. I dag er praktisk talt hele det store materiale offentliggjort. Dette giver os stor indsigt i det som den gruppe troede på. Indirekte giver det os også kundskaber om jødedommen på Jesu tid.

 

6.)     Josefus Skrifter. Josefus levede fra år 37 til ca. 100 e. Messias. Han var en betydelig person. På mor siden var han af kongeslægt og på far siden var han af præsteslægt. Han kunne have nået toppen indenfor jødedommen. Ved siden af sin afstamning havde han et svært godt indsyn og indsigt i den jødiske lov. Allerede som 14 årig kom præsterne til ham og spurgte ham om forskellige tolkninger af loven.

   Fra han var 16 år gammel satte han sig godt ind i de forskellige jødiske sekter, for at blive kendt med dem. Han sluttede sig til Essenerne og levede sammen med dem i 3 år. Denne sekt bestod af 4000 medlemmer og levede i ørkenen. Fra hans Skrifter kender vi til sektens egenart. Vi skal nævne nogle særtræk ved sekten:

 

a)    Den skilte mellem "lysets" og "mørkets sønner" Medens de var "lysets sønner", var alle de andre "mørkets sønner".

b)   Som leder for sekten havde de en som de kaldte for "Retfærdighedens lærer". Han blev forfulgt af den "onde præst", og måtte drage i landflygtighed - sandsynligvis til Damaskus.

c)    De så ned på alle andre sekter, og særlig hadede de romerne, som de kaldte for "Kittims sønner". I og med at Kittim er nævnt i 4.Mos.14,24, i en endetids sammenhæng, skal vi sittere lidt fra Dødehavs rullerne om dette: "Kittims styre skal blive afsluttet, og urenheden skal blive overvundet. Ingen levning skal blive tilovers, og mørkets sønner skal ikke kunne undfly."

d)   Essenerne boede spredt over hele Israel, men den mest konservative gruppe boede i Qumran. De som boede i Qumran, kunne ikke gifte sig, medens de som boede andre steder i Israel, kunne gifte sig.

e)    Den som ville blive medlem af sekten, måtte sælge alt hvad han ejede og give det til sekten.

f)     En kunne først blive optaget i sekten efter en prøvetid på 3 år.

g)    De krævede omvendelse og dåb for at blive frelst. Ved omvendelsen blev sjælen renset, og ved dåben blev legemet renset for synd.

 

   Døberen Johannes krævede også omvendelse og dåb som en forudsætning for at jøderne skulle  blive frelst. Der er en del Bibel forskere som mener at han havde tilhørt Essenerne på et tidligere tidspunkt af sit liv.

   Josefus blev skræmt af det ekstreme ved Essenernes lære og forlod sekten. Efter den tid gik han over til Zeloterne i Galilæa og blev en af deres ledere mod romerne, men han indså efterhånden at dersom jøderne fortsatte at kæmpe mod romerne, ville romerne bare ødelægge hele landet og folket.

   Han gik derfor over til romerne og levede resten af sit liv i Rom. I denne tid fik han god tid til at skrive bøger. Han skrev flere betydelige værker som f.eks. "Om den jødiske krig" og "Jødefolkets historie",

   Han skrev også om døberen Johannes og Jesus, og Josefus teologiske t anker stod nærmere Jesu lære end Essenernes lære. I forhold til romerne mente han det samme som Jesus: At man skulle give Gud det som han skulle have, og kejseren det som han skulle have. Så længe som romerne lod jøderne have deres Guds dyrkelse i fred, så havde det ingen hensigt at kæmpe mod dem, for de kunne ødelægge både landet, templet og Jerusalem. Det var også dette som skete i år 70 e. Messias.

 

7.)     Essenerne og de andre jødiske sekter fra denne tid. Der foregår i dag en diskussion om Essenerne er en egen religiøs gruppe, eller om de er det samme som Qumran sekten. Josefus f.eks. mente at det var Essenerne som havde slået sig ned ved Dødehavet. De havde brudt ud fra de andre Essenergrupper i Israel. De kaldte sig for Sadoks Sønner.   De fleste forskere i dag mener at Essenerne er det samme som Qumran sekten. (Se bogen: Jesus og Qumran, af Otto Betz og Rainer Riesner. Verbum Forlag.)

 

8.)     De apokryfiske og pseudi grafiske jødiske Skifter.

 

9.)     Maimonides Skrifter. Maimonides var født i Cordoba i Spanien. Han levede i tiden 1135-1204. Han var den betydeligste jødiske filosof og religionslærer i middelalderen. Han skrev både om lægevidenskab og om filosofiske og talmudiske emner. Hans arbejde har haft stor betydning for jødedommens trosindhold i den senere jødiske dogmatik.

 

   Det er af den STØRSTE VIGTIGHED at vi studere disse Skrifter, men de må ikke få forrang foran det som Bibelen siger om de forskellige problemstillinger. Bibelen er Guds ord til os mennesker, og selv om dele af de andre jødiske Skrifter er inspireret af Gud, så må alt dette prøves på Guds ord. Dersom det stemmer med Guds ord, bekræfter det Bibelens sandhed, og dersom det ikke stemmer, så må det forkastes og lægges til side som menneske tanker om Gud og Guds ordninger.

   Meget af det teologiske arbejde som udføres i Vesten, forgår i et VAKUUM, for teologerne og Bibel granskerne har ikke nok kundskaber om den jødiske baggrund for Jesu og apostlenes åndelige tanker og vurderinger. Meget af det teologiske arbejde, som udføres i Vesten, har derfor LIDT VÆRDI, og det fører bare til frustration og lidt indsigt i Guds ord. Vi må tilbage til de JØDISKE KILDER for Guds ord.