In english pleaseLuk

Vi bruger vi cookies - bl.a. til at samle statistik. Vi begynder, når du klikker dig videre eller lukker denne boks. Du kan sige nej tak til cookies her. Læs mere om cookies.

 

 

Den store skare

Dato for offentliggørelse
13 Aug 2013 23:35
Forfatter
Oskar Edin Indergaard

Den store skare.
Fra bogen: Jesu Gjenkomst. Bind 5. (Den første parantes).
Af Oskar Edin Indergaard.

Oversat til dansk af Uffe Nissen, Danmark.

 

Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tunge-mål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. De råbte med høj røst: "Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet."

Og alle englene stod i kreds om tronen og de ældste og de fire levende væsener, og de faldt ned på deres ansigt for tronen og tilbad Gud og sagde: "Amen! Pris og lov og visdom og tak og ære og magt og styrke er vor Guds i evig-hedernes evigheder. Amen!"

Og en af de ældste tog til orde og spurgte mig: "De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra?" Jeg sagde til ham: "Min herre, du véd det." Og han sagde til mig: "Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de for Guds trone og tje-ner ham dag og nat i hans tempel, og han, som sidder på tronen, skal rejse sit telt over dem. De skal ikke sulte læn-gere og ikke tørste længere, hverken solen eller nogen anden hede skal plage dem, for Lammet midt for tronen skal vogte dem og lede dem til livets kildevæld, og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne."  Åb. 7:9-17.

At denne skildring er parentetisk, betyder at den strækker sig ud over den sammenhæng den har i kontek-sten. Den fortæller os om ting, som vil ske ved slutningen af den store trængsel og i 1000-årsriget.

Dette er en skildring af den store mængde af troende mennesker fra alle folkeslag, som kommer levende ud af den store trængsel. Der er intet i teksten, som tyder på, at dette er en skildring af martyrer, som mange Bibel-fortolkere tror. Det er mennesker fra alle stammer og folk og tunger og ætter, som er blevet omvendt til Jesus i løbet af trængselstiden. Tidsmæssigt hører dette syn hjemme helt ved slutningen af den store trængsel.

En af hovedhensigterne med trængselstiden er at give mennesker et kald til omvendelse. Der vil være store messianske vækkelser i trængselstiden, men troen vil for de flestes vedkommende blive beseglet gennem mar-tyriet.

Denne store skare er for en stor del blevet udtaget ved den forkyndelse, som de 144.000 beseglede af Israels 12 stammer har givet i trængselstiden.

Der har været givet flere forklaringer på hvilke mennesker denne skare kan være, her gives udtryk for nogle;

 

1.       Nogle Bibel-tolkere har ment at dette er den kristne menighed, som skal gennem hele trængselstiden på 7 år. Dette syn er efter min forståelse forkert, og det har jeg givet udtryk for i en række bøger.  (Se mine bøger: Den kristne menighets bortrykkelse og Jesu Gjenkomst. Bind 1.)

At der ikke kan være tale om den kristne menighed, ses også af følgende forhold:

 

a.     Disse mennesker er klædt i en anden frelses, eller retfærdighedsdragt end den som den kristne forsam-ling har. De er klædt i en hvid kjortel, som på græsk hedder stola. Den kristne menighed er klædt i en kappe, som på græsk hedder himation.

De forskellige frelseforsamlinger har forskellige frelsesklædninger. Dette er gjort, for at vi skal kunne skelne dem fra hinanden i Guds rige og vide, til hvilken tidsperiode og til hvilken frelsesforsamling de hører hjemme i frelseshistorien.

Retfærdighedsdragten giver til kende, på hvilken måde og under hvilke omstændigheder vedkommende er blevet frelst. Vi véd, at frelsen er for alle, men omstændighederne omkring mennesker er forskellige. De afhænger af på hvilken tid og på hvilket sted et menneske har levet.

Vi vil nævne følgende frelsesforsamlinger, som skal have opgaver i 1000 års-riget:

Troende hedninger, som ikke har hørt om jødernes lov eller evangeliet om Jesu forsonergerning.

Troende jøder, som har levet i den Gammeltestamentlige tid.

Den kristne menighed, som består både af troende jøder og hedninger.

De 144.000 beseglede af Israels 12 stammer.

Den store skare af hedningetroende, som kommer igennem den store trængsel.

De jøder, som bliver frelst som rest og levning ved afslutningen af den store trængsel.

Folkeslagene i 1000 års-riget.

b.    Mens de 24 ældste fra Åb. 4 og 5, som symboliserer den messianske menigh menighed, sidder på troner, Åb. 4:4, er denne store skare, som kommer ud af den store trængsel, foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel. Åb. 7:15.

c.     De 24 ældste havde kroner på deres hoveder: Åb. 4:4, mens den store skare havde palmegrene i deres hænder.  Åb. 7:9.

d.    De 24 ældste var blevet gjort til konger og præster, Åb. 5:10, mens den store skare skal tjene Jesus i hans nye tempel i Jerusalem i 1000-årsriget: Åb. 7:15.

e.     De 24 ældste bliver rykket bort til Gud til himmelen før trængselstiden. Den store skare kommer ud af den store trængsel, Åb. 7:14. (Se min bog: Jesu Gjenkomst. Bind 1. s.145-146.)

2.       Andre Bibel-forskere har ment, at de to frelsesforsamlinger, som er beskrevet i Åb. 7, er den samme for-samling. Men de 144.000 er den kristne forsamling før trængselstiden, mens den store skare, som kom-mer ud af trængselstiden, er forsamlingen i slutningen af trængselstiden.

Det kan ikke være den samme forsamling af følgende grunde:

 

a.     Den første gruppe består af jøder, den anden gruppe består af mennesker fra alle verdens nationer.

b.    Den første gruppe skal forkynde evangeliet om riget, som er et vidnesbyrd for verden i trængselstiden, mens den anden gruppe skal blive frelst ved deres forkyndelse.

c.     Den første gruppe er en førstegrøde for Gud og Lammet af jøder, Åb. 14:4, mens den store skare skal tjene Gud dag og nat i hans tempel i Jerusalem. Åb. 7:15.

d.    De 144.000 beseglede bliver også set på Zions bjerg i Jerusalem sammen med Jesus, Åb. 14:1, mens den store skare skal tjene Gud dag og nat i hans tempel i Jerusalem, Åb. 7:15.

Vi mener, at den store skare består af de levende troende, som kommer ud af den store trængsel. Bibelen for-tæller, at det ikke er alle, der skal lide martyrdøden i trængselstiden, selv om de fleste skal gøre det. Den fortæl-ler om jøder og hedninger, der skal gennemleve trængselstiden som rest og levning: Zak. 12:6 - 13:8-9 - 14:2.

At de ikke alle skal lade livet i den store trængsel, ser vi også af skildringen af de retfærdiges opstandelse i Åb. 20:4 efter oprettelsen af Riget for Israel. Her er 3 forskellige grupperinger omtalt:

 

a.     Det er dem, som satte sig på tronerne for at dømme.

b.    Det er martyrerne fra trængselstiden.

c.     Det er de overlevende fra trængselstiden, som ikke har taget Antikrists mærke og ikke har tilbedt Anti-krist: Åb. 20:4.

Denne opstandelse skal ifølge Daniel 12:12-13 ske 75 dage efter udløbet af den 70. åruge for Israel.

Når den store skare tilbeder Gud og takker ham for frelsen, falder alle englene, de 24 ældste og de 4 livsvæ-sener ned for Gud i himmelen og takker ham for, at han har al velsignelse, pris, visdom, tak, ære, magt og styrke for altid, Åb. 7:10-12.

Der bliver en reaktion i himmelen på det, som foregår i det nye genopbyggede tempel i Jerusalem i 1000-års-riget. Der skal være en intim kontakt mellem templet i himmelen og templet i Jerusalem. Selve Guds himmel skal være meget nærmere jorden i 1000 års-riget, end den er i dag.  (Se min bog: Jesu Gjenkomst. Bind 2. s. 140-152 og Jødenes Konge. Bind 3. s.48-64.)

Den store skare skal tjene Herren i hans genopbyggede tempel i Jerusalem. Det har vi følgende beviser på:

 

1.    For det første har de palmegrene i deres hænder. Dette må pege både på jødernes Løvhyttefest (sukkot), som på en speciel måde peger på Riget for Israel, og jødernes frugthøstfest, som blev fejret samtidig. Løvhyttefesten blev fejret til minde om jødernes udfrielse fra Ægypten og om, at Gud beskyttede dem i 40 år. I skal bo i løvhytter i 7 dage, alle indfødte i Israel skal bo i løvhytter, for at jeres efterkommere skal vide, at jeg lod Israels børn bo i løvhytter, da jeg førte dem ud af Ægyptens land. Jeg er Herren jeres Gud.    3. Mos. 23:42-43.

Højtiden for frugthøsten blev ligeledes fejret som en takke- og højtidsfest ved afslutningen af året. De takke-de Gud for den grøde, han havde givet landet i løbet af indeværende år, 3. Mos. 23:39. Jøderne byggede ikke bare hytter med palmegrene, men drog også hver dag med palmegrene i hænderne, i de 7 dage festen varede, rundt om brændofferalteret i templet i Jerusalem. Palmegrene er derfor symbol på glæde, taknemlighed og sejr. Dette vil også den store hvide skare gøre.

At palmegrene og løvhyttefesten på en speciel måde angår Riget for Israel, ser vi af følgende forhold:

 

a.     Når Gud i Amos 9:11 siger at han vil genoprejse Davids faldne hytte, bruger han det hebraiske ord sukkah, der betyder hytte, og det minder om løvhytterne, som bygges ved Løvhyttefesten.

Jeg vil også citere fra Studiebibelen bind 1, s. 441: "Når Peter forslog at bygge hytter (gr. skenas) oppe på bjerget, har dette antagelig sammenhæng med visse forestillinger omkring Løvsalenes fest. De hytter man boede i under højtiden, skulle minde om, hvordan Israels Gud beskyttede folket under ørkenvan-dringen og vidne om den kommende fredstid, da de retfærdige skulle bo i fredens hytter. Es. 32:15-20.

Når Peter talte om at bygge hytter, var det vel fordi han troede den kommende tidsalder allerede var brudt ind. Moses og Elias var der. Jesus Messias ligeså. Her var det godt at være! Men Markus tilføjer, at Peter ikke forstod, hvad han sagde. Han forstod, at Jesus var Messias, men ikke at den endelige Messias- tid endnu hørte fremtiden til.

b.    For det andet står der hos profeten Zakarias, at alle de hedningefolk, som ikke drager op til Jerusalem for at fejre løvhyttefest i Rigets tid, skal ikke få regn i deres lande, Zak. 14:16-17.

c.     For det tredie er den indre forgård i det nye tempel i rigets tid prydet med palmer: Ezek. 40:31.

d.    For det fjerde lagde jøderne palmegrene foran Jesus, da han red ind i Jerusalem på Palmesøndag. De troede og håbede han nu ville oprette Riget for Israel: Mat. 21:8-9 - Mark. 11:9-10.

2.    For det andet står der, at han, som sidder på tronen (i himmelen) skal rejse sin bolig (gr. skenoseiover dem. Åb. 7:15. Det græske ord, som her er oversat med bolig, er skene. Det kan også oversættes med ta-bernakel, tempel eller telt.

Vi gjør opmærksom på, at da Jesus kom første gang, slog han også op sit menneskelige telt eller tempel, som er hans legeme, blandt jøderne. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os (opslog sit telt) (gr. eske-nosen, som kommer af verbet skeno, der betyder at opslå sit telt) og vi så hans herlighed - en herlighed, som den enbårne Søn har det fra sin Far, fuld af nåde og sandhed.  Joh. 1:14.

Dette betyder, at himmelen, som er Guds bolig, tempel eller tabernakel, skal ligge meget nærmere jor-den i 1000 års-riget, end den er i dag.

Dette forhold bliver også omtalt i GT: Es. 4,5-6 - Ezek. 37:26-28.

Læg mærke til, at templet i Jerusalem kun skal være der i tidsalderen. Efter den tid skal også det ødelæg-ges til fordel for en ny himmel og jord, hvor der ikke noget tempel, for her er den Treenige Gud selve templet: Åb. 21:22. (Se min bog: Jesu Gjenkomst. Bind 1. om den riktige oversettelsen av "aion" og "aionios".)

På grund af at den himmelske Jerusalem ligger meget nærmere til jorden i 1000 års-riget, skal dette for-årsage, at den store skare skal ikke hungre mere, heller ikke tørste mere, solen skal heller ikke falde på dem, eller nogen hede, for Lammet som er midt for tronenskal vogte dem og føre dem til livets vandkilder, og Gud skal tørre bort hver tåre af deres øjne. Åb. 7,16-17.

Jeg vil citere en del af det som William Barclay siger om dette i sin bog: Den daglige Studiebibel, del 2. Johannes Åbenbaring s. 50-51: "... I andre oversættelser af vers 15, står der at han skal opslå sit Taberna-kel over demeller han vil være et telt over dem, eller han vil beskytte dem med sit nærvær. Det græske ord som er brugt er "skenosei", af "skene", som betyder "telt."

 

Det er det samme ord, som bliver brugt, når Johannes siger at Ordet blev menneske og tog bolig iblandt os: Joh. 1:14. Jøderne forbandt altid dette med et hebraisk ord, der lignede dette i udtalen, men som el-lers ikke havde nogen forbindelse. Dette ord varshechinah, det synlige nærvær af Guds herlighed. Sæd-vanligvis tog denne skikkelse af en lysende skySkene har altid ført en jødes tanker ind på shechinah, og at sige at Gud rejste sin bolig eller boede et sted, var det samme som at sige, at hans herlighed hvilede over stedet. Jøderne begyndte at tænke på Gud som noget fjernt fra denne verden. De syntes ikke en gang, at det ikke var ret at tale om, at Gud var i denne verden. Det var alt for menneskeligt at sige det om ham. Derfor begyndte de at erstatte ordet med shechinah. Vi læser, at Jakob ved Betel sagde: Sandelig, Herren er på dette sted og jeg vidste det ikke! 1. Mos. 28:16. Men rabbinerne omskrev dette og sagde: "Shechinah er på dette sted."

I Habakkuk 2:20 læser vi: Herren er i sit hellige tempel. Men de senere jøder sagde: "Gud var nådig og lod sin shechinah være i sit tempel."

Hos Esajas 6:5 læser vi Mine øjne har set Kongen, Herren, Hærskarers Gud. De senere jøder forvandlede dette til: Mine øjne har set shechinah til Kongen over verden.

Ingen jøde kunne høre ordet "skene" uden straks at tænke på "shechinah".

 

Den sjette basun. Det andet vé. Den anden parantes. Jesu Gjenkomst. Bind 3.

 

Åb. 9:13-21. Dette syn er den anden parentes i Åbenbaringsbogen, og den fører os frem til opmarch af kon-gerne fra Østen, som skal til Harmageddon for at få deres dom dér. På sin vej fra Østen til Israel dræber de en trediedel af menneskene. De er inspireret til at gøre det af med de 4 onde engle, som stod ved Eufrat og bare ventede på, at det skulle ske. De havde stået der i lang tid, men de var bundet af Herren, så at de ikke kunne ud-føre deres onde opgave, før tiden var kommet til det.

Det er en stor hær af soldater på 200 millioner mand, som kommer fra Østen, fra solopgangens land og på deres vej til Israel dræber de en trediedel af menneskene. I udgangspunktet kommer de for at kæmpe imod An-tikrist og det nyoprettede Romerrige, men de véd ikke, at de selv skal gå til grunde ved Harmageddon.

Der er soldater fra landene øst for Eufrat: Kina, Japan. Mongoliet, Tibet, Thailand, IndonesienIndienPaki-stanBangladesh, Afghanistan, Iran og andre stater.

Denne opmarch mod Harmageddon er også beskrevet i Åb. 16:12-14.

Mange har grublet over, hvad det betyder, at vandet i Eufrat tørrer bort. Der er disse forklaringer:

 

a.     Det kan betyde, at hindringerne som før var, bliver fjernet af Herren. Dette betyder videre, at de 4 engle som stod ved Eufrat, bliver løst.

b.    Det kan betyde, at Herren stopper vandet, så at kongerne fra Østen med deres soldater frit kan drage over floden. Dette er før sket i frelsehistorien ved jødernes overgang over Sivhavet og 40 år senere over Jordan til Israels land på Josvas tid.

c.     Det kan have sammenhæng med det forhold, at tyrkerne nu har opdæmmet Eufrat, så de kan hindre vandet i at løbe sydpå. Jeg vil i den forbindelse citere en artikel af Ola Sundby fra Dagen 25. maj 1990: "Mange tror, at Bibelen her har en ny profet, som vantroen har svært ved at sluge, men den er i færd med at opfyldes. I Åb. 16:12 læser vi, at vandet i den store flod Eufrat udtørrer. Hvordan kan det ske, at en flod med et nedslagsfelt så stort som hele Skandinavien og en længde på 27.000 km kan tørre bort?"

Bortset fra regntiden (marts-juli) er floden vandfattig og kun sejlbar over korte strækninger. Syrien og Irak har i lange tider brugt floden til kunstig vanding og i tillæg hertil har Tyrkiet over mere end 30 år bygget en kæmpedæmning, Atatyrk Dammen, en kunstig sø, som er mere end dobbelt så stor som Mjøsa. Denne sø vil være færdig i år 2000, men tyrkerne er allerede nu begyndt at fylde den. Time skriver om denne sag og om nabostaternes frygt for, at Eufrat i perioder kan blive formindsket til en lille bæk."

Dette blev også omtalt i Aftenposten 15. januar 1990. Tyrkiets ledere forsikrede ved åbningen af dæm-ningen, at landet aldrig ville bruge sin kontrol over kilderne til Eufrat som et politisk våben. Men vi véd af erfaring, hvor meget løfterne er værd fra landene i Mellemøsten.

Så det er trosstyrkende og opmuntrende at se Bibelens Ord blive opfyldt for øjnene på os. Bibelen skal og må opfyldes til sidste tøddel, også med ting, som for vor fornuft ser umuligt ud - alt er muligt for Gud.

På samme måde, som Romerrigets grænser gik til Eufrat i gammel tid, vil den også gøre det i endens tid. Antikrist vil lidt efter lidt underlægge sig landene fra Atlanterhavet og til Eufrat. Europa vil i begyndel-sen være centrum i hans rige, men efter nogen tid vil han flytte sin hovedstad til Jerusalem. I tillæg til, at han underlægger sig det gamle Romerrige, vil han underlægge sig hele verden i et løst forbund af stater.

At der er tale om virkelige hærmasser, ses både af den påklædning de har og de handlinger, de udfører. De var klædt i rødt, som er krigens og blodets farve. Hestene står som symbol for krig, og når der står, at hestenes magt ligger i deres mund og i deres haler, Åb. 9:19, og at der udgik ild, røg og svovl ud af deres mund, Åb. 9:17, er det en beskrivelse af moderne våben. Det kan være både konventionelle og kernevå-ben som tanks, raketter og atomvåben. Af disse 3 plager bliver en trediedel af jordens befolkning dræbt.

Dersom vi skal opsummere de store nedslagtninger af mennesker og dyr, som vi har hørt om indtil nu, må det blive følgende:

 

a.     I forbindelse med det 4. segl blev en fjerdedel af jordens befolkning dræbt, Åb. 6:8. De martyrer, som er beskrevet i det 5. segl, er en del af disse. Denne ødelæggelse går specielt ud over de troende.

b.    I forbindelse med den første basun blev en trediedel af jorden ødelagt: Åb. 8:7. Der er mange Bibelfor-tolkere, som mener, at der her er tale om ødelæggelser, som særlig går ud over Romerriget.

c.     I forbindelsen med den 2. basun blev en trediedel af skabningerne i havet ødelagt: Åb. 8:8-9.

d.    I forbindelse med den 3. basun døde mange mennesker på grund af det forurenede vand, Åb. 8:10-11.

e.     I forbindelse med kongerne fra Østen blev en trediedel af menneskene på begge sider af Eufrat dræbt. Disse ødelæggelser går specielt ud over folkene i Østen.

Bag de enorme rytterhære er der dæmoniske kræfter. De, som specielt har ansvaret for, at disse rytterhære fra Østen kommer, er de 4 engle, som stod bundet ved Eufrat. Det var Herren, som havde bundet dem, så de ikke kunne udføre deres onde handlinger, før tiden var kommet.

Disse 4 engle er ikke de samme, som er beskrevet i Åb. 7:1. Der er disse forskelle på dem:

a.     De første stod ved jordens 4 hjørner, mens disse stod bundet ved Eufrat.

b.    De første holdt jordens 4 vinde tilbage, mens disse blev holdt tilbage af Herren.

c.     De første er Guds tjenende engle, som skal udføre Guds straffedomme, mens de 4 sidste er onde engle, som Gud har måttet binde. Gud binder ikke sine sande tjenere.

d.    Både gode og onde engle må udføre Herrens befalinger, når han ønsker det. Jesus er givet al magt i him-melen og på jord.

Der går et skel ved Eufrat, når det gælder Guds planer med jødefolket. Gud har lovet dem alt land fra Egyp-tens flod Nilen og til Eufrat. Den dag Herren gjorde en pagt med Abraham og sagde: Din slægt giver jeg dette land, fra Egyptens flod lige til den store flod, floden Frat (Eufrat)." 1. Mos. 15:18.

Det vil sige, at når Israel har fået dette land, vil det indebære både Jordan, Syrien og Libanon, dele af Ægyp-ten, Tyrkiet, Irak og Saudi-Arabien. Dette vil ske i 1000-årsriget. Men inden det sker, vil hedningerne forsøge at underlægge sig disse landområder og at lægge hindringer i vejen for, at Gudsrigets planer skal blive realiseret på jorden. Først vil Antikrist underlægge sig dem frem til Eufrat, derefter vil kongen fra Østen forsøge at befri dem fra Antikrist.

Ved Jesu domstol i Josafats dal ved Jerusalem før oprettelsen af 1000-årsriget vil hedningenationerne blive anklaget af Jesus for følgende forhold:

 

a.     De har forfulgt jøderne. Dette gælder også de 144.000 beseglede i trængselstiden. Og kongen skal svare og sige til dem: Sandelig siger jeg jer: Hvad I har gjort mod én af disse mine mindste brødre (jøderne), har I gjort imod mig. Den, som har forkastet de 144.000 beseglede jøder, har forkastet Jesus, for det er evange-liet om Jesus de forkyndte. Mat. 25:40.

b.    De har solgt jøderne.

c.     De har spredt jøderne blandt hedningerne.

d.    De har delt jødernes land imellem sig, skønt jødernes land er Guds landDa vil jeg samle alle hedninge-folk og føre dem ned i Josafats dal, og dér jeg gå i rette med dem for mit folks og min arvs, Israels skyld, fordi de spredte dem blandt hedningerne og delte mit land, om mit folk kastede de lod, de gav en dreng for en skøge, de solgte en pige for vin, og den drak de op. Joel 3:7-8.

Det, som udløser den sjette basun, er de helliges bønner - på samme måde, som de også udløser den femte basun. Der kom en røst fra guldalteret foran Herrens åsyn, som sagde til den sjette engel, at han skulle løse de 4 onde engle, som stod ved Eufrat. Åb. 9:13-14.

Det var røsten af en engel, som blev hørt og den kom fra alterets 4 horn. Det vil sige, at den indeholdt alterets hele styrke og kraft. Horn er symbol på kraft og 4 er verdens tal. Det vil sige, at de helliges bønner kom fra hele verden, fra alle 4 verdenshjørner.

Til trods for, at en trediedel af verdens befolkning bliver dræbt i disse straffedomme, magter de andre menne-sker ikke at omvende sig fra de afguder, de tilbeder: Åb. 9:20-21.

Dette er meget trist læsning og det viser også, at store dele af Østens befolkning i den grad er bundet til Sa-tan og Antikrist, at de ikke magter at omvende sig for at få del i frelsen. De religioner, som disse folk har, er på en speciel måde sataniske og antikristelige.

Desuden er det vigtigt at tage imod Jesus på et tidligt tidspunkt i trængselstiden. Den som ikke gør det, bliver bundet til Satan. Dette er også noget af hensigten med trængselstiden, at den skal sætte mennesker på valg mel-lem Antikrist og Kristus.

I forbindelse med denne opmarch fra Østen bliver også Babylon eller Irak angrebet af disse hærmasser og store dele af landet bliver ødelagt. Dette angreb, som fører frem til Herrens dag, er omtalt i Esajas 13 og Jeremi-as 50-51. En del fortolkere har ment, at disse Bibelsteder omhandler Golfkrigen, men det er ikke rigtigt.

Udsagn om Babel, som Esajas, Amos søn, modtog i et syn. Rejs et banner på et bart fjeld, råb højt til dem, vink med hånden at de kan drage igennem voldsherres porte! Jeg har budt mine indviede mænd og kaldt mine helte til at tjene min vrede, mine stolte, jublende skarer. Hør! Bulder på bjergene som af et stort folk! Hør! Larm af konge-riger (kongerne fra Østen), af sammenstrømmende folkeslag! Herren, Hærskarernes Gud, mønstrer sin krigshær. De kommer fra et land langt borte, fra himmelens ende, Herren og hans vredes redskab, for at ødelægge hele lan-det. Skrig og jamre jer! For Herrens dag er nær, den kommer som en ødelæggelse fra den Almægtige. Es. 13:1-6 og 16-22, Jer. 50:3, 9:13 og 51:6-9.

Englen, som sætter sin højre fod på havet og sin venstre fod på jorden

Den tredie parentes. Fra bogen: Jesu Gjenkomst.Bind 3.

 

Åb. 10,1-7. Dette syn er den 3. parentes i Åbenbaringsbogen. Den skildrer ting, der endnu ikke er hændt, men som vil ske i slutningen af trængselstiden i forbindelse med Jesu genkomst til Israel. Den peger på genkomsten og oprettelsen af Riget for Israel. Først da vil Guds hemmelighed være fuldbyrdet, således som han forkyndte for sine tjenere profeterne. Åb. 10:7.

Dette gælder ikke bare profeterne i GT, men også profeterne i NT. Dette gælder ikke bare profetierne i GT, men det samlede vidnesbyrd om tidsperioderne og Guds planer, indtil Riget for Israel bliver oprettet.

Oprettelsen af det historiske og konkrete Guds rige i Israel er et af hovedaspekterne i det profetiske ord. Når Jesus kommer tilbage, skal han ikke bare være konge i 1000-årsriget, men han skal også være konge i tidsaldre-nes tidsaldre, det vil sige i al evighed.

Når englen i Åb. 10:6 sætter sin højre fod på havet og sin venstre fod på jorden og erklærer, at der skal ikke mere være tid (gr. chronos), betyder det, at han på Jesu vegne overtager herredømmet over verden og hele uni-verset og at verdensrigernes tid er forbi. Der er ikke længere løbende eller historisk tid for dem. Det er derimod tid for Gudsriget i Israel.

I parentes gør vi opmærksom på, at der på græsk er 3 ord for tid:

a.     Hora, der beskriver et eksakt tidspunkt.

b.    Chronos, der beskriver tiden i udstrækningen. Vi genfinder det i ordet kronologi.

c.     Karios, der beskriver tidens indhold, kvalitet og tidspunkt. Ap. Gr. 1:7 - 1. Tess. 5:1.

Den engel, der her er tale om, er ikke Jesus, men det er en anden (gr. allos) vældig engel, som kommer ned

fra himmelen, Åb. 10:1. Det betyder, at det er en engel af samme kvalitet som de 7 ærkeengle, at han har stor

magt og at han kommer fra Gud selv med Guds autoritet.

At Jesus har overgivet ham stor autoritet, ses også af de kendetegn, som engelen er omgivet af. De samme

kendetegn karakteriserer Jesus:

a.     Han er indhyllet i en sky. Åb. 10:1.

Dette betyder at han er udsendt af Gud, og ingen kan fuldt ud se og forstå hans herlighed. Han er ind-hyllet i Schekina-herligheden. Skyerne er også beskrevet som Guds vogne i Bibelen: Salme 104:3.

Det samme siges om Jesus. Han kommer indhyllet i skyen, for ingen kan se hans herlighed, som han er. Over alt som er herligt og helligt, ligger der et dække, siger Guds Ord: Åb.1:7.

b.    Han har regnbuen over sit hoved: Åb. 10,1.

Regnbuen er pagtstegnet på Noa-pagten, som er en pagt mellem Gud og hele skabningen: 1. Mos. 9:13.

Ligeledes omhyller regnbuen Guds trone i himmelen, som også er Jesu trone. Alt hvad Faderen har, det har også sønnen. Dette gjaldt Guds trone både i Gammel- og Nytestamentlig tid: Ezek. 1:28 - Åb. 4:3.

c.     Hans åsyn er som solen. Åb. 10:1.

Solen er et billede på den øverste autoritet. Den står for Guds Ord og Guds ordninger.

Det samme bliver sagt om Jesus: Åb. 1:16.

På forklarelsens bjerg blev han forklaret for de tre apostle, så hans åsyn lyste som solen: Mat. 17:2.

Desuden bor Jesus i et lys, som ingen af os kan komme nær i vor jordiske dimension. Nu ser vi stykkevis og taler profetisk, men engang skal vi forstå alle ting. Nu ser og forstår vi som i et spejl, i en gåde, men se-nere skal vi se ansigt til ansigt. Nu kender vi bare brudstykkerne, men senere skal vi kende fuldt ud, ligesom vi allerede nu er kendt fuldt ud af Herren. 1. Kor. 13:9-12.

d.    Hans fødder er som ildstøtter: Åb. 10:1. Det betyder, at han skal være med til at dømme verden. Vi véd, at høsten er tidsalderens ende og at englene er høstfolkene: Mat. 13:39 og 49-50 - Åb. 15:1.

e.     I sin hånd har han også en lille åbnet bog: Åb. 10:2. Den indeholder den del af det profetiske ord, som endnu ikke var åbenbaret. I grundteksten er det her brugte ord biblaridion, som betyder en "meget lille bog" og står i modsætning til hele Johannes Åbenbaring, som i Åb. 5:1 ligeledes er benævnt som en "lille bog." Her er ordet biblos brugt på grundsproget. Vi har oversat det med bogrulle.

Dette betyder ikke, at Åbenbaringsbogen er en lille bog med hensyn til indholdet. Det er den mest spæn-dende bog i Bibelen og den er kaldt for "Bibelens perle", men det betyder, at den er lille af omfang.

Mens det var englen, som holdt denne meget lille bog i Åb. 10:2, var det Gud, som havde en anden lille bog i sin højre hånd, Åb. 5:1. Denne bog var det, Jesus åbnede, Åb. 5:5.

f.      Han satte sin fod på havet og sin venstre fod på jorden. Åb. 10:2. Det betyder, at han på vegne af Gud tog hele universet og hele verden ind under sin autoritet.  Det er en symbolsk handling, som peger fremover mod det forhold, at Jesus kommer til Harmageddon. Dér vil alle verdens nationer være samlet med Sa-tan, Antikrist, de onde ånder og den falske profet. Jesu vil gå i rette med dem og sejre over dem. Han vil tage tilbage sin retmæssige ejendom, som er hele verden og universet, tilbage og som han både har skabt og vundet tilbage ved sin forsonergerning på Golgata.

g.     Han råber med høj røst, som når en løve brøler. Åb. 5:2. Løven bliver betragtet som det højeste af alle dy-rene. Når den brøler - som den kun gør, når den har vundet et bytte - må alle andre dyr være rolige og lytte efter, hvad den har at sige. Løvens røst er et billede på Guds røst: Amos 3:8.

Således er det også med Jesus. Han bliver kaldt for Løven af Juda stamme og i den egenskab skal han tilintet-gøre sine fjender ved Harmageddon og han skal styre over hedningerne med en jernstav i 1000-årsriget.

Den engel, som omtales her, er ikke Jesus, men det er en anden stor engel med stor kraft og autoritet. Han pe-ger fremover mod det, som skal ske ved Harmageddon. At der ikke er tale om Jesus selv, ses af disse forhold:

 

a.     Han kaldes for en anden engel. Her bruges i grundteksten det græske ord allos, som betyder en anden af samme kvalitet. Det, som den bliver sammenlignet med, er de 7 ærkeengle.

b.    Jesus bliver aldrig beskrevet som en engel i Åbenbaringsbogen. Det var kun det, som stod i den "meget lille bog", Johannes fik lov at fortælle videre. Den var blevet åbnet, for at alle mennesker, som ønsker det, skal få indblik i det, som videre skal ske i endens tid. Det, som Johannes ikke fik lov til at skrive ned, var hvad de 7 tordener talte. Dette forbliver en hemmelighed for os og vi kan bare ane og måske tænke os til, hvad de sagde. De 7 tordener står for Guds doms og almagts røst over hele verden.Dommen hører Her-ren til. Vi møder disse 7 Guds røster i Salme 29, hvor der står flg. om dem:

 

a.     Herrens røst er over vandene (de store menneskemængder), ærens Gud tordner, Herren er over de store vande." v. 3.

b.    Herrens røst lyder med kraft. v. 4.

c.     Herrens røst med herlighed. v. 4.

d.    Herrens røst bryder cedre, Herren sønderbryder Libanons cedre (verdensmagten) og han får dem til at springe som en kalv, Libanon og Sirjon som en ung vildokse. v. 5.

e.     Herrens røst udslynger en fortærende ild. v. 7.

f.      Herrens røst får ørkenen til at bæve. Herren får Kades ørken til at bæve. v. 8.

g.     Herrens røst får hindene til at føde og gør lyst i skovene, og i hans tempel siger alt ære. v. 9.

Selv om det ikke siges noget om, hvad disse 7 tordener talte, forstår vi, at dette har med Guds dom over ver-den at gøre, men vi ser også, at efter at Guds dom er gået over verden, skal 1000-årsrigets overvældende her-lighed vokse frem og i Guds tempel i Jerusalem skal alle troende ære den treenige Gud.

Det var ikke bare Johannes, som ikke fik lov til at fortælle videre, hvad han så og hørte af Herren. Det samme var tilfældet med Paulus, da han blev bortrykket indtil den tredie himmel. Grunden hertil er, det var alt for stort til at forstå i vor jordiske dimension. Det hører det fuldkomne Guds rige til. 2. Kor. 12:4.

Denne tredie parentes i Åbenbaringsbogen skildrer det, som skal ske, når den 7. engel blæser i sin basun. I denne engels budskab ligger afslutningen på trængselstiden, for den 7. basun afslutter trængselstiden. På sam-me måde som det 7. segl beskriver afslutningen af endens tid, gør den 7. basun det også. Det samme er tilfældet med den 7. vredesskål.

Guds tempel i Jerusalem

Den fjerde parentes

Åb. 11:1-2. Johannes fik et rør, ligesom en stav, for at han skulle måle 3 ting:

a.     Guds tempel i Jerusalem.

b.    Alteret. Det betyder brændofferalteret, men i videre betydning også røgofferalteret.

c.     De, som tilbad dèr. Det var præsterne, de ortodokse jøder, Jesus-troende jøder og hedninger, som var gået over til jødedommen.

Staven var en jødisk måleenhed, der svarer til 6 alen. En alen blev målt fra albuen til enden af midterste finger og var 45 cm. 6 alen bliver da ca. 2,7 m. Denne stav var altså på 2,7 m.

At en ting skal måles, er den symbolske handling for to forhold:

a.     For det første betyder det, at den ting eller det forhold, som bliver omtalt, skal bevares eller anerkendes.

b.    For det andet kan det betyde, at det skal forkastes og fordømmes.

Vi har flere eksempler på begge forhold i GT: Ezek. 40:2-5 - Zak. 2:5-8 - Amos 7:7-9.

At en ting ikke skal måles, er udtryk for, at det ikke skal bevares, men dømmes af Herren.

Guds tempel i Jerusalem blev ødelagt af Titus i år 70 e. Kr. og siden den tid har der ikke været noget tempel i Jerusalem. Jøderne har hele tiden ønsket at genopbygge det, men det vil først ske under Antikrist. Han vil indgå en freds- og samarbejdsaftale med jøderne og tillade dem at genopbygge templet. Men efter at 3½ år er gået af trængselstiden, vil han invadere Israel og Jerusalem og sætte sig i Guds tempel, udgive sig for at være Gud og kræve guddommelig tilbedelse: Dan. 9:27 - 2. Tess. 2:4.

Templet i Jerusalem skal genopbygges om ikke lang tid. Det skal have som mønster både det første tempel, der blev bygget af kong Salomon, og det andet tempel, som Herodes den Store lod opføre, og 1000-årsrigets tempel, der er beskrevet i Ezek. 40-44. Det skal bestå af 6 hoveddele:

a.     Hedningernes forgård. Den skal omkranse selve templet og dér skal hedningerne komme. Det vil være forbundet med dødsstraf for hedninger at gå videre ind i templet.

b.    Kvindernes forgård. Her kan kvinderne komme, men ikke længere.

c.     Mændenes forgård. Her kan almindelige jødiske mænd komme og de af hedningerne, som er gået over til jødedommen.

d.    Præsternes forgård. Her kan præsterne komme. De gør tjeneste ved brændofferalteret og ved røgoffer- alteret i Det Hellige.

e.     Det Hellige.

f.      Det Allerhelligste. Her kan kun ypperstepræsten komme og kun én gang om året, på den store forso-ningsdag yom kippur.

Der var 3 ting, som skulle måles og dermed opbevares, og det var

a.     Hele templet med undtagelse af hedningernes forgård, som omkransede selve templet.

b.    Brændofferalteret og røgelsesofferalteret.

c.     De, som tilbad ved alteret. Det gælder både præsterne, de ortodokse jøder, Jesus-troende jøder og hedninger, som er gået over til jødedommen.

Dette betyder videre 2 forhold:

1.       For det første betyder det, at hedningerne med Antikrist i spidsen ikke skal magte at indtage de vitale dele af templet, Gud vil hindre det. Intet er umuligt for Herren. I denne tid har han til sin disposition både sin egen store magt og de 2 jødiske vidner, som skal være profeter i den store trængsel. De skal have stor magt, Åb. 11:3-12.

2.       Den Gammeltestamentlige offertjeneste skal genindføres i trængselstiden. Det betyder, at den kristen-domsforkyndelse, som vi har haft i den kristne menigheds tid, er slut. Den gjaldt kun i den kristne me-nigheds periode. I 1000-årsriget vil jødiske lov og offertjeneste stå i centrum for Gudstjenesten.

Da 1000-årsriget er en ren jødisk periode i frelsehistorien, skal sand jødedom være centrum i denne periode. Jødedommen vil da omfatte dele af GT, Jesu forkyndelse og nye forhold, som ikke er åbenbaret endnu.

Der var to ting, som ikke skulle bevares, og det var

a.     Hedningernes forgård, som lå udenom selve templet.

b.    Byen Jerusalem.

Dette betyder, at hedningerne med Antikrist i spidsen skal bemægtige sig byen og hedningernes forgård i 3½ år. Byen skal blive delvis ødelagt i den store trængsel, men mod slutningen af trængselstiden skal jøderne formå at drive hedningerne ud af byen, så Herren kan tilintetgøre dem ved Harmageddon, hvor de har samlet deres tropper.

Hedningernes forgård kan også være et billede på det uomvendte Israel. De jøder, som ikke vil omvende sig til Herren i trængselstiden, vil Herren dømme - enten ved de mange straffedomme, der skal komme over Israel i trængselstiden, eller i ørkenen (Ezek. 20:34-38) eller foran sin herlighedstrone i Jerusalem, Mat. 25:28-30.

En del jødiske Bibelforskere med professor Kaufmann i spidsen mener, at templet skal bygges ca. 100 m nord for tempelpladsen, da de mener Salomons tempel stod dér. Dette kan efter min opfattelse betyde, at det jødiske tempel kan blive bygget, uden at de to nuværende muhamedanske helligdomme Omar-moskéen og Al Aksa-moskéen behøver at blive ødelagt.

De, som har denne opfattelse, mener at begrebet "hedningernes forgård" står for det område på tempel-pladsen, som Muhamedanerne vil have kontrol over i trængselstiden.

I trængselstiden skal der blive en stor udrensning af både jøder og hedninger. Det er hovedhensigten med den, at Gud vil prøve mennesker, om de vil tilhøre ham eller ikke: Ezek. 20:34-38 - Mat. 25:28-30.

Af de jøder, som bor i Israel, skal kun en trediedel overleve den store trængsel, og de vil blive renset og frelst. De bliver medlemmer af 1000-årsriget, Zak. 13:8-9.

Der har været megen diskussion blandt Bibelfortolkere, om trængseltidens tempel skal være det samme tempel, som i 1000-årsriget, eller om dette tempel skal ødelægges i trængselstiden, så vi får et helt nyt tempel i 1000-årsriget.

Guds Ord siger, at både templet i Jerusalem og store dele af Israel skal ødelægges i den store trængsel. Det har forbindelse med de intense kamphandlinger, som der vil være i Israel. Mod slutningen af den store trængsel gør hedningerne alt, hvad der står i deres magt for at ødelægge Jerusalem og templet.

Dette er ikke en modsætning til hvad der står i Åb. 11:1, at Guds tempel skal bevares. Det skal bevares helt indtil det bliver ødelagt: Es. 64:9-10.

Det er ikke første gang, templet i Jerusalem er blevet opbrændt med ild. Det er sket 2 gange tidligere, til og med på den samme dato. Den 9. av i året 586 ødelagde og brændte babylonerne templet i Jerusalem, og den 9. av i 70 e. Kr. ødelagde og brændte romerne jødernes tempel.

Når Jesus kommer tilbage, vil han selv bygge 1000-årsrigets tempel efter de forskrifterne i Ezek. 40-48: Sig til ham: Dette siger Hærskarers Herre: Der kommer en mand, hvis navn er Semak; han skal spire frem fra sit sted, og han skal bygge Herrens tempel. Ja, han skal bygge Herrens tempel! Han skal opnå højhed og herske på sin trone, en præst skal sidde på sin trone, og der skal råde fred mellem dem.  Zak. 6:12-13.