In english pleaseLuk

Vi bruger vi cookies - bl.a. til at samle statistik. Vi begynder, når du klikker dig videre eller lukker denne boks. Du kan sige nej tak til cookies her. Læs mere om cookies.

 

 

Forståelsen af den tidsperiode vi nu lever i

Dato for offentliggørelse
11 Aug 2013 13:15
Forfatter
Oskar Edin Indergaard

Gennemgang: Matt. Evangeliet - Jesus - Paulus, liv og lære. E.L. Krist


                                      I.R.3. Mattæus Evangeliet "Jesu og Paulus' liv og lære"
(fortsat gennemgang af O.E.I. s bog)
Side 81.
Vi må ikke sammenblande Paulus' forkyndelse med apostlenes forkyndelse. Den første er knyttet til den frie nåde, medens den sidste er knyttet til nåde og gerninger.
Side 82.
Men det er nåden som må føre til at vi lever et bedre liv som kristne og ikke gerningerne.
Side 90.
I vor tid er der mange troende som er bekymret for morgendagen, for hvad de skal klæde sig med, og hvad de skal spise. Det er derfor helt indlysende at denne tekst ikke angår den kristne menighed. Den angår Riget for Israel, som var kommet på Jesus tid, men som blev udsat med ca. 2000 år på grund af jødernes vantro.
Benævnelsen "Guds rige" er brugt 5 gange i Mattæus evangeliet . Ellers bruges benævnelserne "himlenes rige". Rabbinerne har sagt at benævnelserne "himlenes rige" OG " Guds rige" er det samme.
Side 112.
Den som ville følge Jesus, måtte leve som han gjorde.
Dersom dette krav blev sat til os som lever i den frie nådens tidsperiode, så havde få af od været frelst, for det er helt urealistisk at kræve dette af de troende i dag. Vi behøver ikke at sælge alt det som vi ejer eller overlade vore ejendomme til Guds rige, fo at blive frelst. Vi er frelst af nåde. Nåde plus ingenting.
Det var også Søren Kirkegaards store problem. Han sagde at Jesu lære indehold DE STØRSTE UDFORDRINGER til jøderne på en række områder, men han indså også at hverken han eller andre formåede at leve op til dette. Han påstod derfor at Jesus ikke havde vundet en eneste virkelig efterfølger, og at kristendommen derfor ikke eksisterede, for menneskerne levede ikke i samsvar med Jesu lære. Han tvivlede derfor også på sin egen frelse . a8bind 14 s.359)
Det samme sagde Bjørnstjerne Bjørnson om Jesu lære, at den var OVER EVNE. Han vendte sig bort fra kristendommen og skrev to bøger om dette med titlen: Over Evne, bind 1 og 2.
Jonas Lie sagde derimod at den som ville opleve den åndelige befrielse som lå i kristendommen, den måtte gå ÅNDELIG KONKURS. Jeg er enig med ham. Man får ikke tag i kristendommens egentlige budskab, før en selv har tilsidesat sit eget stræb og sine egne teologiske vurderinger og bedt Jesus om udfrielse fra sine synder..
Som så mange andre så blandede Søren Kierkegaard sammen to tidsperioder i Guds rige, og det var:
a) Den messianske periode og b) Den frie nådes periode.
Dersom S.K. havde forstået at vi lever i den frie nådes tidsperiode i dag, så ville han have været et LYKKELIGERE MENNESKE, end det som han var. Han ville have forstået at den som tror på Jesus, er frelst, og at gerninger er lagt til side som indirekte frelses krav i vor tidsperiode. Han ville også have vurderet sine medmennesker på en mere positiv måde.
Dersom vi blander sammen disse to tidsperioder, som N.T. omhandler, så il dette bestandig føre til forvirring og frustration.
Dette gælder også Thorleif Boman, som jeg har den største respekt for. Han sammenblander også de to trosretninger som er beskrevet i N.T. Han siger i sin bog: Jødernes messias. Grækernes Kristus: og "men nu da den hvide mands hegemoni er brudt for bestandig, er kristendommens organiske bundethed til den europæiske kultur en stor og unødvendig belastning. Den var jo oprindelig knyttet til græsk kultur og tænkning, men blev tvunget til det fordi jøderne som folk IKKE MAGTEDE AT REALISERE JESU BUDSKAB i en jødisk form.
DETTE HAR VARET LÆNGE NOK. DET ER PÅ TIDE AT FØRE KRISTENDOMMEN TILBAGE TIL DENS OPRINDELIGE JØDEKRISTEN FORM. Det er ingen opgave for teologer og religionshistorikere, men for kristne mennesker, som står i den hårde virkelighed og kender problemerne på kroppen, for den jødiske kristendom er LANGT MERE KRÆVENDE, LANGT VANSKELIGERE AT PRAKTISERE END DEN GRÆSKE.
Det var ingen tilfældighed at Jesu i hele sit liv ikke magtede art vinde flere end 120 disciple i en befolkning på 1 million jøder.
Det er rigtig at kristendommen kom på grund af at jøderne ikke magtede at realisere Jesu læreform, men det er ikke rigtig at i skal forsøge at få kristendommen tilbage til "den jødiske form"
Den messianske jødedom og den paulinske kristendom er to forskellige læreformer, som begge har sin egenart, som ikke skal blandes sammen.
Den messianske jødedom vil nok komme tilbage, men det vil ikke ske før den kristne menighed er bortrykket til Gud før den 7 års trængselstid, som skal komme over hele verden, for at prøve dem som bor på jorden.
Side 114.
Tiden fra år 37 og frem til år 70 var en AFVIKLINGSTID for forkyndelsen af Riget for Israel og Moseloven. Hele Paulus' forkyndelse gik ud på dette. Hebræerbrevets forfatter skrev også at tiden snart var slut for Mose Torah. Den sluttede ved templets ødelæggelse i år 70. "I det han (Gud) siger: en ny, har han dømt den første (Mose Torah) til at være gammel, men det som bliver gammel og forældes, er NÆR VED AT BLIVE BORTE." Hebr. 8,13.

Paulus' budskab om den frie nåde

Da romerne indtog og ødelagde Jerusalem og templet i år 70, blev jøderne sendt ud i den store diasporaen, som varede helt frem til slutningen af det forrige århundrede. Da begyndte jøderne først igen at indtage landet, efter at de havde været i landflygtighed i 1800 år. Dette peger fremover mod Jesu genkomst og oprettelsen af Riget for Israel.
De messianske jøder forstod ikke fuldt ud at der var kommet en NY TID med Paulus. De forstod ikke Paulus' budskab om den frie nåde fuldt ud. De respekterede Paulus og hans budskab, men de var ikke selv i stand til at forkynde det. Det var heller ikke deres opgave. De fortsatte at forkynde det budskab som Jesus Havde lært dem. Det angik Riget for Israel. Se 2.Pet.3,14-16.
Side 148.
I den messianske jødedom måtte en både omvende sig, angre sine synder, tage vanddåben og tro på Jesus. I vor tid er det nok at tro på Jesus og bekende Jesu navn. En bliver på dette grundlag døbt ind i det kristne legeme af Den Hellige Ånd: 1.Kor.12,13.
Side 211.
Der var ingen grund for disciplene til at de skulle frygte for Gud selv var hos dem. Han skal også være med sit folk i den store trængselstid, som ligger foran.
Da Peter gik på vandet, så ønskede han også at gøre det. Han bad Jesus om tilladelse til at gøre det. Jesus så at han havde en stærk nok tro til at dette kunne lade sig gøre. Han bad Peter om at komme til sig på Vandet. Peter gik ud på vandet i tro på at han skulle magte det. Han gik et stykke, men da han så de høje bølger og det hårde vejr, så begyndte han at synke. Han råbte til Jesus at han måtte frelse (bjerge) ham, v.28-30. Til trods for at Peter havde begyndt vandringen på søen i tro, så han på de naturlige omstændigheder, som søen og bølgerne repræsenterede, og han begyndte at synke. Jesus rakte Peter hånden og bjergede ham op i båden. Han bebrejdede Peter for at han havde haft for lidt tro., v 30-31.

Den store trængselstid

I den store trængselstid som ligger foran både Israel og resten af verden, vil også mange mennesker gå til grunde i de mange "stormer" og "bølger", som da kommer: de vil gå til grunde fordi de ikke tror at Jesus er Yhvh. Han vil være i stand til at bjerge dem, både i og GENNEM trængselstiden. Med det samme de steg op i både, lagde vinde sig. Uvejret var ovre, 32.
Peters frelse peger fremover på ISRAELS FRELSE mod slutningen af trængselstiden. Så snart jøderne anerkender Jesu so deres frelser og konge, så afsluttes trængselstiden. En af hensigterne med trængselstiden er at den skal TVINGE jøderne til at acceptere Jesu som konge og frelser, for tiden er nu kommet så langt at et profetiske ord må opfyldes.
De andre af disciplene som var i båden, faldt ned for Jesu og anerkendte ham som Guds Søn, v.33.
"At være søn af" er det samme som "at være lig med".
Efter at Jesus har frelst jøderne, så vil de falde ned for ham og tilbed ham både som Guds Søn, frelser, profet, præst og konge.
De 4 bønneknuder havde ikke i sig selv nogen magisk kraft til at helbrede, men det var Guds kraft som helbredte disse mennesker. Deres tro var det MIDDEL som Gud brugte, til at de kunne blive helbredt. (Se Matt.9,20-22, hvor jeg skriver mere udfyldende om dette.)
Det står at de blev "helt igennem helbredt". De græske verpe som her er brugt, er "diaszoo". "Dia" betyder "gennem" og "sozo" betyder "at frelse". Dette peger også på de mange helbredelser, som vil finde sted blandt jøderne i det fremtidige Riget for Israel. I Rigets tid vil der ikke mere findes nogen som er syg i hele Jerusalem: Es.33,24.
Side 215.
Omskrivningen og fortolkningen af Torahen havde udviklet sig endda mere på Jesu tid. Rabbinernes mange fortolkninger viste sig at være en FORBANDELSE over Israel, for de kom til at stå i modsætning til det som Jesus sagde. Han ville føre jøderne tilbage til den skriftlige Torah, som Gud havde givet jøderne ved Sina. Af den grund sagde Jesus også til folkets religiøse ledere at de dyrkede Gud forgæves, for de lærte bud som var lavet af mennesker, v.9.
Således er det også blevet i store dele af den kristne kirke. Efter som tiden har gået, har den optaget i sig en række læresætninger af Bibelen.
Dette gælder særligt de katolske kirkesamfund, men det gælder også den reformerte og den lutherske kirke. (Se min bog Jesu Genkomst bind 3 hvor jeg skriver meget om Den Romersk Katolske Kirke.)
Side 218.
Vi må forstå at det er ikke kundskaber og traditioner, som får et menneske til at forstå, at Jesus er jødernes Messias, men Den Hellige Ånd, som taler til alle mennesker gennem samvittigheden og deres tanker.
Side 219.
"De små hunde" er et udtryk for "hedningerne". Hundene blev betragtet som urene, men Jesus havde ikke denne vurdering. Han betragtede ikke noget menneske som urent i sig selv.
Jesus brugte det samme udtryk om hedningerne som jøderne gjorde, men han lagde ikke det samme i udtrykket.
Side 220.
I den kristne menigheds tid har jøderne ikke nogen forret til Guds rige fremfor hedningerne. Jøder og hedninger er LIGESTILLET i Jesu legeme. "det han ved sit kød (legeme) afskaffede den Torah som kom med bud og forskrifter, for at han ved sig selv kunne skabe de to (jøder og hedninger) til et NYT MENNESKE, idet han gjorde fred." Ef.2,15.
Side 223.

4

Hvad som gælder tallet 4000, (v.37-38.) så er 4 tallet verdens tal. Det betyder at hele verden skal underlægge sig Jesu styre i rigets tid.
4 tallet symboliserer også det som er en helhed og fuldstændig. 7 tallet står for det som er fuldstændig og helhed. De 7 store kurve som var fulde med mad, symboliserer at der skal være nok af mad og andre velsignelser for hedningerne i Riget som kommer. (Se min bog Jesu Genkomst bind 1. Kap.: Bibelens talmystik og matematiske mønstre.) De kurve (gr. spuris), som der her er tale om, var meget større end de kurve (gr. rkophinos), som blev brugt ved det første mad under. Det var små flettede kurve som jøderne kunne bære på armen, medens kurvene som blev brugt ved det andet mad under, var store kurve som kunne rumme et menneske: Ap. Gr.9,25.
Dette symboliserer at når Jesus skal mætte hedningerne i Rigets tid, så behøves der meget mere mad end når han skal give mad til jøderne.
Side 224.

Jesu undergerninger

Når vi ser Jesu undergerninger og de undergerninger som Jesu disciple kunne udføre, og når i sammenligner med de begrænsninger , som vi troende i dag har til at udføre undergerninger, så er det let for os at blive frustreret og deprimeret. Der sker så lidt iblandt os, medens der skete så store ting på Jesu tid. Der er blevet givet flg svar på dette problem a) Vi har for lidt tro. b) Vi lever et dårligt kristent liv. c) Vi har en altfor materiale-- d) Vi beder ikke om de forskellige nådegaver.
Der kan være en del sandheder i alle disse forklaringer, men de giver ikke den FULDE og RIGTIGE FORKLARING. Den rigtige forklaring er at det her drejer sig om to forskellige tidsperioder. Jesus og apostlene forkyndte Riget for Israel med dets mange UNDERE og TEGN, medens vi som lever i nådens tidsperiode, ikke skal have så mange undere og tegn. Det vigtigste i vor tidsperiode er ikke undere og tegn, men at mennesker kommer til tro på Jesus, således at Jesu legeme kan blive fyldt op.
Gud har bestandig handlet med den jødiske nation ved tegn og undere. Når de skete, så var det et bevis for at GUD HANDLEDE, og at JØDERNE VAR HANS FOLK. Jeg tænker på de mange undergerninger som Gud viste jøderne i Gammeltestamentlig tid.
I den messianske periode fortsatte undergerningerne at ske i Israel. Både Jesus og de 12 apostle og de 70 udsendinge gjorde de samme undergerninger som Jesus. De havde fået løfter om at dette skulle ske: Mark.16,17-18.

Ydre tegn

Denne missionsbefaling angår ikke den kristne menighed. Dersom den havde gjort det, så havde alt dette sket i STOR UDSTRÆKNING i vore menigheder, men det gør det ikke.
Alle disse forhold som her er beskrevet, var YDRE TEGN på at Gud handlede, og at jøderne fortsat var Guds folk.
Den kristne menighed har ikke fået disse ydre tegn som beviser på at den hører Herren til. Herren handler med os i forhold til sin STORE NÅDE. Vi er allerede her og nu sat ind himmelen og er arvinger til AL DEN ÅNDELIG VELSIGNELSE SOM HIMMELEN HAR: Ef.1,3.
Der er forskel på ydre tegn og himmelens mange velsignelser. Det første blegner mod det andet.
Det mærkelige er at mange troende mennesker søger de ydre tegn og ikke den store kraft og velsignelse som ligger i Paulus' evangelium.
Det forhold at Gud kan gøre og også gør undergerninger i vor tid, er en anden sag. Han gør undere ud fra sin nåde og ikke ud fra løfter til jøderne.
Side 229.
Israel var lovet FYSISKE VELSIGNELSER på grundlag af LYDIGHED: 5. Mos.1-4., men vi har ikke noget sådant løfte som medlemmer af Kristi legeme. Han vil dække vore behov, tak Gud: Fil.4,19, men der er en stor forskel på dette og de rige løfter som Israel hat fået.
Side 234.
I det hele har vi 456 profetiske udsagn i Tanach om Messias, hans funktioner og hans kongedømme. Af disse gik 333 profetiske udsagn i opfyldelse ved Jesu første komme. De øvrige 123 profetiske udsagn kommer til at gå i opfyldelse ifm. Jesus genkomst.

Den messianske menighed

Dersom jøderne havde taget imod Jesus som deres Messias, havde alt dette blevet opfyldt ved Jesu første komme, men nu har jøderne måttet vente på resten af opfyldelsen i snart 2000 år.
For det hedder i Skriften: Se, jeg lægger i Zion en HJØRENSTEN (gr.lithon akrogoniaion), udvalgt kostelig, og den som tror på Ham, skal ingenlunde blive til skamme: 1.Pet.2,4-6.
Den menighed som der her er tale om, er hverken den generelle Guds menighed, som består af alle frelste mennesker op gennem hele frelseshistorien, eller den kristne menighed, men det er den messianske menighed af jøder. Den paulinske menighed var ikke åbenbaret, da dette blev sagt.
Den Protestantiske Kirke mener at Jesus ikke bygger sin kirke på Peter, men på Jesus selv. Dette har den ret i, men den tager fejl når den hævder, at den menighed, som der her er tale om, er den kristne menighed. De jødiske Skrifter omhandler ikke den kristne menighed, men de omhandler den messianske menighed.

Den kristne menighed

Begge disse kirkesamfund hævder at den kristne menighed begyndte på pinsefestens dag. Ap. Gr.2. Det er også galt. Den kristne menighed begyndte ikke før end ved Paulus' omvendelse. DEN KRISTNE MENIGHED BEGYNDTE UDENFOR DAMASKUS.

Nøgler til at binde og løse

Jesus sagde videre til Peter at han ville give ham NØGLERNE til HIMLENES RIGE, og det som han bandt på jorden (I Israel), skulle være bundet i himmelen, og det som han løste (gav tilladelse til) på jorden (i Israel), skulle være tilladt i himmelen.,v.19.
Selve ordet "nøgler" går på autoritet til at udføre bestemte handlinger. Det var ikke nøglerne til den kristne menighed, som blev givet til Peter. De blev givet til Paulus. Det var ham som åbnede Guds rige for hedningerne i den paulinske sammenhæng.
De nøgler som der her er tale om, angik "himlenes rige" og ikke den kristne menighed. Det havde været mere korrekt at oversætte ordet "jorden" (gr.) med ordet "landet". Det vil sige "landet Israel".
Det var ikke kun Peter som fik nøglerne til himlenes rige. De blev også givet til de andre apostle: Matt.18,18.
Vi ved at i Rigets tid skal de 12 apostle sidde på 12 troner og dømme (frelse) Israels 12 stammer: Matt.19,28.
Hvad som gælder binde og løse magten, så var apostlene forvaltere af denne. De kunne ikke på eget initiativ tage deres egne bestemmelser, men de skulle annoncere det som Gud havde bestemt i enhver sag.
Når der f.eks. opstod problemer i den messianske menighed, skulle to eller tre af apostlene gå sammen i bøn over dette problem og Gud skulle give dem løsningen på dette: Matt.18,19-20.
Her er der ikke tale om at de messianske troende skal få alle ting som de beder om, men der er tale om at Gud vil give apostlene løsningen på de forskellige lære-mæssige problemstillinger, efter at de havde bedt over det. Sammenhængen i teksten viser at denne tolkning er den rigtige.

Nøglemagten

Hvad som gjaldt nøglemagten, som var udtryk for den autoritet som apostlene havde, så blev den brugt på flg. måder:
A) De skulle forkynde evangeliet om riget. B) de skulle drive ud de onde ånder. C) De skulle helbrede alle typer sygdomme. D) De skulle opvække de døde. E). De skulle rense de spedalske. F) De kunne tilgive synd: Johs.20,23. G) De kunne fastholde synden for et menneske: Matt.18,17. H). De kunne foretage lære-mæssige justeringer: Ap. Gr.15,20.
(Se min bog Kristendommens Jødiske Røtter: Magten til at løse og binde, og Paulus havde sin egen nøglemagt.)
Det er galt når det bliver hævdet, at Peter åbnede for kristendommen på pinsefestens dag, da Den Hellige Ånd blev udgydt. Det var ikke Peter som åbnede for dette, men det var Gud. Han sendte Den Hellige Ånd til den messianske forsamling. Peter forklarede bare det som skete: Ap. Gr.2.
Det var døberen Johannes som først åbnede op for himlenes rige for jøderne. "Loven (Torahen) og profeterne havde sin tid INDTIL Johannes Fra den tid FORKYNDES EVANGELIET OM Guds rige, og enhver trænger ind i det med magt." Luk.16,16.
Det er derimod sandt at Peter åbnede op himlenes rige for hedningerne, da han forkyndte evangeliet om riget for hedningerne i Kornelius' hus i år 40. Disse hedninger kom ikke til at tilhøre den kristne menighed, men de kom til at tilhøre Israel. Ap. Gr.10.
Peter forkyndte ikke den frie nåde for disse mennesker, men han forkyndte Mose Torah og den messianske jødedom. "Peter oplod da sin mund og sagde: Jeg skønner i sandhed at Gud ikke gør forskel på folk, men blandt ethvert folkeslag tager han imod den som FRYGTER HAM og GØR RETFÆRDIGHED (holder Mose Torah eller dele af den.) Ap. Gr.10,35.
Side 242.

1000 års riget

Når Jesus kommer tilbage kommer han med fylden af sin herlighed. Alle vil da se og forstå at Jesus er jøderne Messias.
I tillæg til at Jesus vil få sin herlighed tilbage, vil han også af Faderen få alle de jøder som er kommet til tro på ham: Johs.17,4-6.
Det er denne herlighed Jesus skal fylde jorden med i 1000 års riget. Han skal ikke have den for sig selv, men han skal dele den med alle som tror. De messianske jøder skal dømmes i forhold til deres gerninger. I den messianske jødedom skal menneskerne dømmes i forhold til både tro og gerninger. De som hverken har tro eller gerninger, skal dømmes til et evigt liv i ild søen. De som både har tro og gerninger, skal dømmes til et liv i Riget for Israel.

To retfærdighedsbegreber

I den messianske jødedom opererede man med to retfærdighedsbegreber og det var Guds retfærdighed og menneskets egen retfærdighed. Det var nødvendig at have begge dele, for at blive frelst: Matt.5,16. og 5,20.
I den kristne menigheds tidsperiode er det nok at tro på Jesus, for at blive frelst. Vi lever i dag i den periode som vi kalder for den "frie nådes tidsperiode", men i og med at de fleste ikke ser og forstår, at der er to forskellige Toraher og to forskellige tidsperioder, som er beskrevet i N.T., så bliver dette desværre blandet sammen i forkyndelsen.
Til slut i dette kapitel så sagde Jesus at nogle af apostlene skulle opleve, at Menneskesønnen skulle komme tilbage i sit rige, v.28.
Der har været flere tolkninger af dette vers, og vi skal nævne dem: a) Det går på Jerusalems ødelæggelse i å 70 efter Messias.
b) Det går på pinsefestens dag og Den Hellige Ånds komme.
c) Det går på Jesu forklarelse på bjerget, Matt.17,1-8.
d) Det går på Jesu genkomst.
Den rigtige fortolkning af dette vers er den sidste forståelse. Dersom jøderne havde taget imod Jesus, så havde han kommet tilbage og oprettet Riget for dem efter en tid. I dette vers er udtrykket "heos an" brugt. Det udtrykker en mulighed som er baseret på en betingelse. Betingelsen for at dette kunne ske, var at jøderne tog imod Jesus. (Se kommentar under Matt.10,23. Se også min bog: Jesu Genkomst, bind 5. Kap.: "Det historiske og eskatologiske Guds rige kunne have blevet oprettet ved Jesu først komme".)
Side 246.
Når Peter forslog at de skulle bygge 3 boliger på fjeldet, så tænkte han at dersom de gjorde det, så ville det være en mulighed for at Riget for Israel kunne blive etableret med det samme. Løvsalenes højtid, som også er et billede på 1000 års riget, plejede jøderne at bygge hytter af løv og bo i dem så længe som festen varede. Se min bog: Jesu Genkomst, bind 4.Kap. "Røvhyttefesten".
Peter havde ikke forstået at Riget for Israel ikke kunne blive oprettet fuldt ud, før efter Jesu forsoning og Den Hellige Ånds komme på pinsefestens dag. Medens Peter endnu talte kom der en lysende sky over dem og overskyggede dem. Ud af skyen kom der en røst som sagde: "Dette er min Søn, som jeg har velbehag i. Hør ham." v.5.
Side 260.
I den frie nådens tidsperiode er tilgivelse af synd ikke afhængig af om vi magter at tilgive vor næste eller ikke. Vi har syndernes forladelse på grund af Guds godhed og nåde mod os. Dette betyder ikke at vi ikke skal tilgive hverandre, men det betyder at tidsperioderne er forskellige. Ef.4,32.
Følgende refereres, bemærkninger fra nogle sider i bogen:
Side 276: Jesus oplyser tredje gang sine disciple (om sin forsonings død): Lukas 18,31. " 280: Det var forbudt at give Gud løsepenge for et menneske. Det var kun Jesus som kunne-. 290: Om erstatningsteologien.
301: Husholdning med en speciel NÅDE: Rom.3,22. Ef.2-3. Frem til år 70 gik disse 2 forkyndelser parallel.
306: De 2 linier i frelseshistorien.
311: Det oprindelige syn på Messias: Es.53.
316: Fadervor er en jødiske bøn:
321: Vedr. Gudstjenesten. 326: Jesus nævner Jerusalem 2 gange.
327: Vi har flg. typer nåde i den kristne menigheds tidsperiode; a - n.
331: Himlenes skyer er et billede på de troende & side 341. 333: Det som skulle fødes: Å.12,1-2, a - m. ,se også side 334.
340: Himmelens kræfter er omtalt: Ef.6,12.
344: Jesus vidste alt.
346: 2 muligheder for Jesu genkomst, a- b (anderledes med os.)
349: 10 jomfruer er et billede på den messianske menighed.
351: Den kristne menighed: 1.Tess.5,8