In english pleaseLuk

Vi bruger vi cookies - bl.a. til at samle statistik. Vi begynder, når du klikker dig videre eller lukker denne boks. Du kan sige nej tak til cookies her. Læs mere om cookies.

 

 

Generelle og specielle sider i Evangelierne

Dato for offentliggørelse
11 Aug 2013 12:59
Forfatter
Oskar Edin Indergaard

EVANGELIERNE.  De forskellige evangelier og deres placering i Det ny Testamente:
Vi må skille mellem den generele  side  ved Guds ord og den  spcsielle side . Den førstnævnte side angår de generele ordninger ved Guds ord i de forskellige tidshusholdninger. Disse går igen i tidsperioderne, og vi kan derfor med frimodighed bruge dem i den generele forkyndelse af Guds ord. Vi skal bare kort nævne nogle eksempler af denne side ved Guds ord.
  1. Troen er en gave fra Gud.
  2. Den som ikke har en levende tro, går fortabt for Guds rige.
  3. Den som ikke har fået tilgivet sine synder, går fortabt for Guds rige.
  4. Den som tror, vil bestandig være i Guds varetægt og under Guds beskyttelse.
  5. Den som tror, vil få del i opstandelsen og Guds rige.
  6. Den som tror, vil får del i himmelen.
  7. Den som tror, vil få forskellige gøremål i de forskellige faser af Guds rige. Disse må vi ikke blande sammen, men holde dem adskilt fra hverandre. 1.Kor. 10,32. Og 2.Tim. 2,15.
Vi skal give nogle få eksempler på den specielle side ved Guds ord:
  1. I Lovens periode var frelsen knyttet til overholdelsen af Loven og en personlig tro på Gud og Messias.
  2. I perioden for rigets nærhed var frelsen knyttet til efterlevelsen af Jesu bud og en personlig tro på ham som jødernes Messias og verdens frelser.
  3. I den frie nådes tidsperiode er frelsen  en fri gave , som ikke er knyttet til overholdelsen af budene eller Moseloven.
  4. Efter den kristne menigheds bortrykkelse vil rigets forkyndelse igen blive aktuel. Det er den som vil blive forkyndt i trængselstiden og i 1000 års-riget.
Vi skal i det flg. give en oversigt over hvilke Skrifter i N.T. som indeholder de forskellige evangelier:
  1. Guds evangelium finder vi i hele N.T.
  2. Evangeliet om Jesu herlighed finder vi i hele N.T.
  3. Evangeliet om forsoningen finder vi i hele N.T.
  4. Evangeliet om himlenes rige finder vi i de fire evangelier, i Ap. Gr.1,1-11v. 24. i Jakobs brev i Åb. 4-20.
  5. Jesu sociale evangelium finder vi i evangelierne efter Mattæus Markus og Lukas og i Jakobs brev.
  6. Evangeliet om den frie nåde finder vi i de paulinske breve, i Hebræer brevet, i 1. og 2. Peters brev, i 1.2. og 3.Johannes brev og i Judas brev.
  7. Det tidsallerlige evangelium finder vi i Ap. Gr. 14, 16-17 og 17,24-25 i Rom. 2 og Åb. 14,6-7.
Fra Oskar Edin Indergaards bog. Jesus Genkomst, bind 5 side 513-.
De forskellige missionsbefalinger:
I og med at vi har forskellige evangelier med sin egen art og sit eget teologiske indhold, har vi også forskellige missionsbefalinger i N.T. De forskellige missionsbefalinger er knyttet til enten  evangeliet om riget eller den frie nådes evangelium  og de skal ikke sammen blandes. I og med at den officielle teologi indenfor den lutherske tradition ikke har noget specielt syn for hverken tidsperioderne, de forskellige evangelier eller Israel, så bliver konsekvensen af dette at de forskellige missionsbefalinger, som vi har, bliver tillagt den kristne menighed eller kirken.
Vi skal i det flg. gennemgå og anyliserer de forskellige missionsbefalinger, som vi har i N.T. og fordele dem efter sit indhold og deres hensigt.
  1. Vi har for det første den missionsbefaling som blev givet i Jerusalem efter Jesu opstandelse: Luk. 24,46-47. Denne missionsbefaling blev givet til de elleve apostle, "og dem som var sammen med dem" v. 33. Den angår rigets forkyndelse og evangelium. Det skulle begynde i Jerusalem og brede sig ud over hele jorden. Dette var en fortsættelse af både døberen Johannes og Jesu forkyndelse om at  den som omvendte sig  (holdt Loven og Jesu påbud), skulle få syndernes forladelse og del i riget for Israel. Peter og de andre apostle fortsatte denne tjeneste, først i Jerusalem, senere i Israel også blandt hedningerne, som i den første tid blev indlemmet i riget for Israel. Denne tjeneste blev afbrudt ved at jøderne som nation og folk, hverken i Israel eller i diasporaen, tog imod dette budskab. Denne missionsbefaling er  ikke ophævet , men den er derimod  udsat  til efter den kristne menigheds bortrykkelse. Efter den tid skal den genoptages og forkyndes, både i Israel og hele verden  til et vidnesbyrd for alle folkeslag" Mat. 24,14.
  2. Vi har for det andet den missionsbefaling som blev givet til de elleve apostle medens de sad til bords. Jesus revsede dem for deres vantro og sagde til dem: Mark. 16, 15-16.Denne missionsbefaling angår rigets forkyndelse. Som vi ser er vanddåben  central i denne befaling. Frelsen var afhængig af om man blev døbt eller ikke. Denne missionsbefaling blev også afbrudt, men skal komme ind igen efter den kristne menigheds- bortrykkelse. I forbindelse med denne missionsbefaling fik apostlene også løfter om personlig udrustning og kraft: Mark. 16,17-20.Dette stemmer også med det løfte som apostlene fik af Jesus på et tidligere tidspunkt: Mat. 10, 1, og Mark. 6, 12-13.
Disse løfter angår først og fremmest apostlenes  personlige udrustning  den første tid. Disse undergerninger følger ikke de troende i vor tidsperiode i den grad og udstrækning som de gjorde i den første tid. Dette betyder naturligvis ikke at disse undergerninger ikke er til stede i den kristne menigheds tidsperiode. Vi har dem gennem udøvelsen af nådegaverne, men vi har dem ikke i den styrke og i den udstrækning som det skete i den første tid. Dette har med Guds ordninger for de forskellige tidsperioder at gøre. Det er af den største vigtighed at vi ser og forstår dette at vi må fordele Guds ord rettelig, når det gælder både tidsperioderne, missionsbefalingerne, udrustningen og opgaverne. Dersom vi ikke gør det, har det flg. uheldige konsekvenser:
  1. Det fører til opgivenhed, tvivl og frustration blandt de troende, for de ser at disse tegn ikke følger dem som tror i vor tid i den grad og udstrækning som de gjorde i den første tid.
  2. Når vi blander det teologiske indhold i tidsperioderne, mister Guds Ord sin kraft, for det bliver ikke ret forstået og forkyndt.
  3. Når man ikke ser og forstår dette, bliver der lagt et åndeligt dække, både over den som forkynder og de som lytter til budskabet.
Denne missionsbefaling blev også afbrudt ved Paulus` forkyndelse, men den skal bliver aktuel igen i endens tid efter den kristne menigheds bortrykkelse.
  1. For det tredie har vi den missionsbefaling som Jesus gav dem på Oliebjerget i Galilæa lige før sin himmelfart: Mat. 28, 18-20. Denne missionsbefaling gælder ikke den fire nådes tidsperiode. Det ser vi af flg. forhold:
a. I vor tidsperiode skal vi ikke udtage alle folkeslag for Guds rige. I vor tidsperiode er det den kristne menighed som skal udtages. Den består af både jøder og hedninger. Den er udkaldt efter den frie nådes forkyndelse.
b. I denne missionsbefaling kommer det også frem at vanddåben er nær knyttet til frelsen. Dåben skalske i forbindelsen med omvendelsen eller umiddelbart efter.  I vor tidsperiode er frelsen ikke gjort afhængig af vanddåben:  1.Kor. 1.17.
c. I denne missionsbefaling bliver apostlene også bedt om at byde folkeslagene, at de skal holde hele
Jesu undervisning og alle de forskrifter og krav som Jesu stillede til det jødiske folk. Disse forskrifter hører med til rigets evangelium som grundlag og krav til frelsen. Efter den kristne menigheds bortrykkelse skal Jesu første undervisningen komme tilbage igen. Den skal være aktuel i 7 år og i 1000 års-riget.
  1. Jesus lovede apostlene at han skulle være med dem "indtil tidsalderens ender", Det græske ord som her er brugt for "ende" er "synteleia". Det betyder  endens tid. Jesus skal styrke og bevare jøderne i dette
tidsrum, som vil strække sig over 7 år. Selve endens tid begynder med den kristne menigheds bortrykkelse. Endens tid skal blive en rig Missionstid, og det er troende jøder som skal stå i spidsen for den rige indhøstning som vi da skal få. Dette gælder både ind høstningen i Israel og ude i verden: Mat. 10, 22-23.
  1. For det fjerde har vi missionsbefalingen som er gengivet i 2.Kor. 5, 18-20, hvor der står: "Men alt dette er af Gud, som forligede os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste,  fordi Gud i Kristus forligede verden med sig selv, så han ikke tilregnede dem deres overtrædelser og har  nedlagt  (gr. titheemi, som betyder "at overgive", "at nedlægge", "at pladsere", "at deponere" og "gi kommission på") i os ordet om forligelsen. Så er vi da sendebud i Kristi sted, som om Gud selv formanede ved os. Vi beder i Kristi sted: Lad jer forlige med Gud!
Dette er den missionsbefaling som den kristne menighed har fået, og den indeholder flg. momenter:
  1. Vi har fået "forligelsens tjeneste". Det vil sige at vi skal forkynde til alle mennesker at forsoningen mellem Gud og mennesker er kommet i stand ved Jesu forsonergerning.
  2. Vi skal bede mennesker om at de må forlige sig med Gud. Denne opgave og denne tjeneste er givet  indenfor rammerne af den kristne menigheds egenart.  Det gælder både det  teologiske indhold  og den  geografiske udstrækning .
Denne opgave og denne tjeneste blev oprindelig givet til jøderne, men da de ikke ville anerkende Jesus fra Nazaret som deres Messias og tro på ham, blev denne opgaver overgivet til hedningetroende . Når det kristne legeme er fyldt, kommer Jesus selv ned i skyen og henter sit åndelige legeme til sig i himmelen. Efter den tid vil troende jøder forkynde himmelens riges evangelium i trængselstiden på 7 år