Dato for offentliggørelse
18 Apr 2013 01:15
Forfatter
Glenn A. Foster
Emner
Tilbedelse

Glenn A. Foster gik i februar 1985 op på talerstolen under en lovsangs konference i en pinsemenighed i USA, for at prædike. I stedet kom han i profetisk henrykkelse, og under stærk salvelse profeterede han i en time og femten minutter. Her får vi se den dybere dimension i lovsang og tilbedelse, som mange ikke forstår og tager anstød af. Her får vi et profetisk indblik i den hensigt Herren har med dette mægtige våben i Åndskampen.

Et større kald

Kom ind i mine forgårde med pris. Gå gennem mine porte med taksigelse. Kom og ophøj Herren sammen! I har hørt kaldet om at komme og prise mig, men det har ikke fået den gennemslagskraft som det skulle. For andre stemmer har råbt højere: " Gå ud og forkynd, gå ud og undervis. Gå ud som missionær. Særlig har råbet; "Gå ud og evangelisere blevet råbt ud i menighederne. Men der kommer et større kald ind i denne generation. Kom og lovpris, kom og tilbed, kom og kend Herren jeres Gud!" Mange har draget ud som forkyndere, men de er ikke lovsangere eller tilbedere. Mange underviser, men de kommer ikke ind for tronen for at tilbede. Mange er rejst ud som missionærer men de var ikke klædt i lovsangens klædedragt og de var ikke sande tilbedere. Og mens de forkyndte og underviste i det de vidste, formidlede de ikke åbenbaringen af min kraft og herlighed over nationerne. Derfor siger Ånden i disse dage: «Hvem vil komme og lovsynge? » Ved I ikke at alle sande tilbedere vil jeg gøre til mine vidner. Ved I ikke at alle som kommer til det sted hvor man råber: «Hellig, hellig, hellig» også hører: «Hvem vil gå for mig?».

Søg ikke prædikener

Der sker en stor omvæltning i menigheden i disse dage, og mange som har vandret med mig i årevis klager over det og forstår det ikke. Men Han som sidder på tronen og som befinder sig midt iblandt Keruberne har givet ordre: "Kald på tilbederne. Lad dem komme ind for mit hellige ansigt, lad dem få se at jeg er den som døde, men som lever i al evighed.« Så skal de gå ud og forkynde. Men det skal ikke dreje sig så meget om prædikener, for mange prædikener river ned i stedet for at bygge op. Mange prædikener er med til at binde i stedet for at sætte i frihed. Jeg vil lade en ny bølge med salvelse komme over mit folk i disse dage. Jeg er ikke så interesseret i prækener og undervisning som jeg er i at åbenbare Guds Lam for verden. For bare de som ser Jesus kan åbenbare Ham. Og de som priser og tilbeder Ham uafladelig foran tronen dag og nat skal skue Ham. Kom og tilbed Ham som sidder på tronen. I kommer sammen for at høre undervisning, I kommer for at få mere information, for at modtage inspiration og salvelse. Men hovedhensigten med at jeg kalder mit folk sammen i disse dage, er for at lovsynge og prise Mig. Tilbedelse er ikke indledning til prækenen. Mange af jer er afhængige af prækener, undervisning og udlæggelser, men I praktiserer ikke det som I allerede har hørt. Derfor kalder jeg jer igen og igen til at lovsynge og prise mig. I fremtiden vil mange gudstjenester indeholde 90% lovprisning og 10% andre ting.

Menneskelige programmer

Tiden er kommet, mit folk, da menigheden ikke længere kan bygges efter menneskelige programmer. I fornemmer at disse tiltag mislykkes. I bliver selv udslidte og udmattede, og menighederne bliver udslidte af alle disse anstrengelser. Kaldet til jer går ikke ud på at komme sammen efter et fastlagt program, men det er at komme til Guds hus med glædesoffer, taksigelser og tilbedelse. Derfor kalder jeg dig i denne tid Zion; rejs dig og tilbed din Gud! Det er Jesus som sidder på tronen I søger, og I finder Ham ikke i menneskers program systemer. I vil finde Ham i tilbedelse og lovsang til Ham. Dette er råbet til Ham som sidder på tronen: "Lad Ånden blive udgydt i et sådant mål at der ikke bliver plads til menneskelige systemer.

En ny Andsudgydelse

Dette er begyndelsen til en ny udgydelse af Guds Ånd over jorden, og ingen kan fylde ny vin på gamle skindsække. Mit folk, I må blive fornyet, I har kommet til vejs ende når det gælder jeres egne tiltag som er efter jeres egne mål og begrænsninger. I må nu komme ind i en ny dimension som er i samsvar med mit ord. Løft op lovprisningens porte i jeres hjerter. Løft op lovprisningens porter i jeres menigheder. Løft op lovprisningens porter i deres byer. For mit folk, deres porte skal være lovprisning, som også profeten Esajas forkyndte. Løft op lovprisningens porte og salveolien vil flyde. Salvelsen vil komme gradvis og den vil øge i stigende grad indtil en mægtig herlighed åbenbares over hele Guds familie.

Rystelse

Tiden er nu kommet da det bliver en rystelse i det himmelske og en rystelse i det jordiske. De menneskelige programmer vil ikke tilfredsstille jeres ånd. Der bliver født et råb i menneskers hjerter: Vi vil se Jesus! Vi vil se Jesus!

De som kom for at se skarerne er borte. De som kom for at se profeten er borte. De som kom for at høre undervisning er borte. Men de som kommer for og se Jesus vil bare fortsætte at komme, igen og igen... Længsel efter succes har sat Gud på andenplads i mine tjeneres hjerte. Jeg er kommet for at salve jeres øjne, Mit folk, for I har været forblindet af jaget efter at lykkes. I denne generationen skal der bygges menigheder som er de største som nogensinde har været. Og i denne generation vil de største skarer samles for at høre mit Ord blive forkyndt. Og i denne generation vil masserne i nationerne komme til Kristus - det står lige foran døren. Men jeg må rense jer fra konkurrence jag, jeres hjerter fra begær, og jeres sind fra at regne i antal. Tiden kommer da skarerne bliver så store, og det bliver så mange mennesker at pastorernes hjerter vil smelte ned i anger over den tiden de brugte på misundelse, konkurrence tænkning, og mismod fordi de ikke syntes de fik det lige så godt som de andre. Jeg kommer i disse dage for at rense jer fra alt dette så I kan blive eet. I snakker om enhed - jeg vil lade det ske! I synger om herlighed - I skal få den at se! I beder om vækkelse - I skal opleve det! Meget større og mægtigere end I kunne tænke jer. I har bevæget jer i jeres professionelle tjenester, og i deres professionelle tiltag. I har været på jeres seminarer og lyttet til den bedste undervisning. I har set andre have fremgang og I har imiteret deres virkemidler. Men jeg er rede til at udgyde min Ånd - ja, over alt kød vil jeg udgyde den. Mit folk, aldrig har himmelen været så åben som den er over denne generation i disse dage. Åbne op jeres øjne og se min herlighed! Når I løfter jeres blik op mod mig, er der ingenting i mellem.

Min salvelse over jer vil øge og øge, ikke bare fra år til år, men fra uge til uge, fra søndag til søndag vil salvelsen øge, og som på pinsefestens dag vil I høre lyden af et vældig vind komme ned fra himmelen. I har hørt om Åndens vind i Indonesien, i Afrika, i Wales, i Azusa Street. Mit folk, jeg er Herren, jeres Gud og jeg forandrer mig ikke. Jeg vil lade min vind blæse på ny - og den vil blæse over hele verden. Sid ikke i dit mørke hjørne og græd. Hold jer ikke tilbage i frygt og sige: » Enden er nær«, for jeg siger, at vækkelsen er nær!

Lad mig tage over

Tiden er kommet, mit folk, da jeg beder jer gå til side for mig, gå af vejen og lad mig tage over. Jeg vil være forbederen. Jeg vil være døren. I kan lukke døren til jeres virksomheder, og jeg vil åbne døren til min Ånds tjeneste. Folk skal ikke komme ind i deres menigheder og bare blive hilst på af deres dørvagt, men de vil blive hilst af Den Hellige Ånds kraft. Mit folk, dette er det I skal gøre: Pris og lovsyng mig, ophøj mig, tilbed mig! Lovsyng mig når I kommer ind, når I sidder ned, når I rejser jer op, og når I samler offeret ind. Zions datter stå op af støvet og iklæd dig din skønne klædning. Gør dig fri fra lænkerne om din hals. Se dig omkring - og se, der er Jesus! Han kommer i tilbedelsen, Han kommer i salvelsen

Hyrder og tjenere

Mine hyrder og tjenere gå ind i jeres lønkammer. Luk døren, gå ind i bøn og faste og søg mit Åsyn. Jeres sind er så fyldt med denne verdens tanker, at I er mere påvirket af menneskelig tankegang end I tror. Gå ind i jeres lønkammer og luk døren. Luk døren for mennesketanker og åbne den op for den visdom som kommer ovenfra. Det vigtige er ikke hvordan jeres ægtefæller ser på tingene, eller hvordan andre i menigheden ser det, det er ikke hvordan lederskabet ser det, eller profeterne ser på det. Det vigtige er hvordan du ser mig. Hvordan ser du mig når du kommer ind for mit åsyn i kraft og herlighed? Hold ikke en ny prædiken før du har set mit åsyn, for da vil du tale i Min nåde, du vil tale Mit Ord, og du vil være Min mund. Da vil Mit sværd gå foran og mirakler vil ske.

Jeg går foran

Sagde jeg ikke til mine disciple: «Jeg går foran jer til Galilæa, og jeg vil møde jer der?» Det samme siger jeg til jer i disse dage: Jeg går foran jer ind i lønkammeret; jeg vil møde jer der. Jeg er forbederen, - den store forbeder, og jeg er allerede i forbøn og beder om at denne generation ikke skal ende i fortabelse, men at de skal vende om til Herren. Gå ind i jeres lønkammer mit folk, og jeg vil i sandhed møde jer der. Mit folk, i disse dage vil forbederne stå ved siden af lovsanqerne. Pastorerne vil gå mere i forbøn end de prædiker, og de vil være mere i lovsang end de prædiker. I vil ikke længere leve på prækener, men på bøn og lovprisning. Da vil jeres forkyndelse være i Iydighed mod Mig, og ikke et udtryk for egne ambitioner og stræb.

Guds Lam

Jeg vil udgyde en salvelse over jer sådan at Lammet bliver åbenbaret, ikke jeres prædikener. Jeg vil udgyde en salvelse over jer sådan at min herlighed kommer til syne, ikke for at åbenbare jeres læresætninger. I har haft lære og teori som en hovedsag, og jeg er jaloux. I har prædiket til folk om hvad I mener, men I har ikke lært dem Mig at kende. Søg Mig I jeres lønkammer og jeg vil vende op og ned på disse ting. Jeg vil vende op og ned på jeres liv. Jeg vil vende op og ned på jeres menigheder.

Jeg vil bringe dem ind som står udenfor i dag, og jeg vil flytte dem som er indenfor, men som er med til at binde jer og jeg vil sætte jer i frihed, - da vil I også lade mig få frihed.

En større tjeneste

Der er langt mere som skal udføres gennem jeres liv. Jeres tjeneste er ikke forbi, den er bare ved sin begyndelse. Mange af jer har været i så store prøvelser at I ikke har vidst hvad I skulle gøre. Men det er fordi jeg bringer jer til det sted hvor den eneste vej I kan komme igennem er ved at modtage en ny salvelse fra Min hånd - og den salvelse kommer.

Derfor, tag låget af krukken, tag låget af karrene. Vend dem op mod mig fordi jeg udgyder ny salvelse. Når I kommer i mit hus for at tilbede mig så se ikke på klokken, eller på dem som er på platformen, se på Jesu ansigt i det himmelske. Vær lydhøre for hvad Ånden siger, lad jer ikke distrahere af ting rundt om jer, men lyt til Han som siger: «Kom nærmere, kom her op!

Ind i Åndens verden

Jeg kalder denne generations menighed til komme ind i Andens verden. For menigheden som kommer til at være med til indhøstningen vil være en menighed uden svig. Mit folk, markerne er hvide til høst, men arbejderne er svækket på grund af konkurrencetænkning, menneskefrygt og den kødelige natur som præger denne tids præsteskab. Derfor vil jeg komme i ny kraft og udgyde af min Ånd over mine sønner og døtre. Jeg vil forvandle denne generations kødelige virksomhed til en overnaturlig tjeneste som bevæger sig ved den Hellige Ånds vind.

Et helligt folk

Jeg vil have et rent folk, et helligt folk, et folk fyldt af Den Hellige And. Mine sønner og døtre, kødet gavner intet, det er Ånden som gør levende. Opløft jeres hjerter og hænder op mod Mig, opløft jeres røst i lovprisning til mig. Løft op jeres instrumenter og spil på dem, tag jeres tamburiner og dans for mit Åsyn. Lad jeres indre menneske rejse sig op. Sig Ikke, «Vi vil prise Herren senere», rejs jer op NU og opløft jeres Ånd, for salvelsen hviler over jer. Og salvelsen vil bryde åget og rejse op nye tjenester.

Mit folk, giv et gensvar på mit kald til jer om at komme og lovprise mig. Svar med åbne hjerter og sind. Pris mig. Ophøj mig! For da vil jeg svare fra himmelen: Jeg vil udgyde min Ånd og min Herlighed skal komme til syne for menneskene for i sandhed skal min herlighed dække hele jorden.